Forklaring: I kristendom undervises på 8 klassetrin, da eleverne i princippet ikke har kristendomskundskab det år, hvor nogle af dem går til konfirmationsforberedelse. Det giver minimum 3 x 8 færdighedsmål og 3 x 8 vidensmål for de 3 kompetenceområder, der undervises i på alle trin - eller i alt 24 + 24 = 48 til hvert af 3 kompetenceområder = 144 målformuleringer. Hertil kommer 3 x 2 færdigheds- og vidensmål for det 4. kompetenceområde, hvori der kun undervises på de to årgange i overbygningen - i alt 12 målformuleringer - eller sammenlagt i alt minimum 156 målformuleringer. Suppleret af de 10 kompetencemål kommer vi op på 166 mål.
Forklaring: I kristendom undervises på 8 klassetrin, da eleverne i princippet ikke har kristendomskundskab det år, hvor nogle af dem går til konfirmationsforberedelse. Det giver minimum 3 x 8 færdighedsmål og 3 x 8 vidensmål for de 3 kompetenceområder, der undervises i på alle trin - eller i alt 24 + 24 = 48 til hvert af 3 kompetenceområder = 144 målformuleringer. Hertil kommer 3 x 2 færdigheds- og vidensmål for det 4. kompetenceområde, hvori der kun undervises på de to årgange i overbygningen - i alt 12 målformuleringer - eller sammenlagt i alt minimum 156 målformuleringer. Suppleret af de 10 kompetencemål kommer vi op på 166 mål.

Nye Fælles Mål: Forenkling bliver til firedobling

Arbejdet med nye Fælles Mål er i fuld gang. Der skulle være færre, men der bliver langt flere mål. »Det er bluf at kalde en firedobling for forenkling«, siger formand for faglig forening.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kristendomskundskab har i dag 42 bindende målformuleringer, men efter forenklingen af Fælles Mål kan fagets undervisere se frem til et fag med mindst 166 målformuleringer. Den voldsomme forøgelse af mål er en direkte konsekvens af den model, der er opstillet for udarbejdelsen af nye Fælles Mål (se tabel).

John Rydahl er formand for Religionslærerforeningen, og han er ikke imponeret over, at en forenkling vil føre til en firedobling.

»Det er politisk bluf og politisk spin. På den ene side har man en politisk attitude, der hedder, at vi forenkler. Og så foretager man alligevel detailstyring oppefra. Man siger ét og gør noget andet«, siger John Rydahl.

Andreas Rasch-Christensen er forskningschef på Via University College og faglig projektleder for paraplyen af arbejdsgrupper. Han er opmærksom på, at matrixen isoleret set kan se omfangsrig ud, men han understreger, at de nye kompetencemål og deres forklarende videns- og færdighedsmål ikke skal forstås som sideordnede.

»Man skal se det sådan, at det er kompetencemålene, der er målene. Kompetencemålene bliver så brudt ned i nogle færdigheds- og vidensmål, som giver nogle operative pejlemærker for, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen. Så de skal være hjælperedskaber for det overordnede kompetencemål«, siger Andreas Rasch-Christensen. Han fortæller, at det drejer sig om at sikre progression.

»Så kan læreren se, hvordan man bygger videre på noget fra tidligere faser. Det er for at understøtte, at man tilgodeser progressionen«, siger han.

En vejledning

De nye mål for fagene kommer ikke til at stå alene. Målene vil blive suppleret med vejledende materiale, der vil være tilgængeligt virtuelt.

»Når lærerne sidder med de eksisterende Fælles Mål, efterspørger de hjælperedskaber til at gå fra det overordnede mål til operative pejlemærker for konkrete undervisningssituationer. Fra de enkelte færdigheds- og vidensmål vil man kunne klikke sig direkte videre til noget undervisningsmateriale og nogle evalueringsredskaber, man kan tage i anvendelse«, siger Andreas Rasch-Christensen.

»Nye Fælles Mål vil styrke dannelsen«

John Rydahl er skeptisk over for den indflydelse, det vil have på undervisningens indhold.

»Jo mere man kanoniserer et undervisningsindhold, des mindre og snævrere bliver det vidensfelt, der opereres i. Så man fratager læreren det, der er lærerens egentlige didaktiske kompetence; nemlig udvælgelse af relevant stof i forhold til en elevgruppe«, siger John Rydahl, der har skrevet bogen »Så ka' I lære det - det etiske grundlag for skole og undervisning«, som er udkommet i år. Han sidder i øvrigt i bestyrelsen for tænketanken Sophia, og på trods af kritikken er han alligevel formand for den arbejdsgruppe, der arbejder med forenkling af Fælles Mål for kristendomskundskab.

»Resultatet bliver, at de enkelte forløb i undervisningen bliver flere i antal og kortere i tid: Det bliver meget mere overfladisk. Det bliver sådan et hak af-system: Nu har vi nået det, nu har vi nået det, nu har vi nået det«, siger John Rydahl.

Et instrument

Han ser ændringerne i lyset af, at lærerne med den kommende skolereform skal undervise en større del af deres arbejdstid.

»Man er nødt til at have et instrument, der legitimerer en indskrænkning af forberedelsestiden. Og det kan man gøre ved at specificere, at der skal gøres sådan og sådan. Så er der nogen, der har tænkt for læreren, og dermed sparer man forberedelsestid«, siger John Rydahl.

Andreas Rasch-Christensen er ikke enig i, at det kommer til at give et mindre didaktisk råderum for læreren, tværtimod mener han, at det bliver styrket.

»Det her er jo mål om, hvad eleverne skal kunne fagligt og socialt. Men i hvilken kontekst man udfolder det - hvilke undervisningsformer, metoder, læringsmiljøer, altså hvordan man arbejder med det - er lærerens råderum. Man kan ikke tage de her læreplaner og sige, at det er det, der udgør undervisningen. Det er nogle redskaber, der kan hjælpe med at målfastsætte undervisningen«, siger Andreas Rasch Christensen.

»Det er ikke et tjekredskab for hverken KL eller skolelederen - det er læreres redskab til at understøtte elevernes læring. Og det er noget, lærerne selv har efterspurgt«, siger han med henvisning til evalueringer, der er blevet foretaget før processen med at ændre Fælles Mål.

Powered by Labrador CMS