Skolerne skal have nye computere i massevis, men der skal ikke sættes flere kroner af til edb-vejledere og efteruddannelse af lærerne.

Det er kort sagt budskabet i den længe ventede rapport 'Informationsteknologi i folkeskolen', der blev offentliggjort i sidste uge.

En af rapportens forfattere, direktør i Undervisningsministeriet Ivan Sørensen, siger, at midlerne til IT-efteruddannelsen af lærerne skal tages fra andre kurser.

Lærerforeningens formand, Anni Herfort Andersen, kalder forslaget 'groft og uansvarligt'. Lektor ved Danmarks Lærerhøjskole, Leif Gredsted, betegner det som 'pinligt'.

Rapporten er skrevet af embedsmænd fra Finans-, Undervisnings- og Forskningsministeriet og Kommunernes Landsforening.

Sammen med 'Folkeskolens økonomi' fra sidste efterår danner IT-rapporten det tekniske grundlag for de kommunaløkonommiske forhandlinger mellem Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) om de statslige bloktilskud til kommunerne, som foregår netop nu og forventes afsluttet i slutningen af juni.

Når det informationsteknologiske område er trukket ud i en særlig rapport, skyldes det, at de kommunaløkonomiske forhandlinger sidste år brød sammen på netop IT-punktet.

IT-analyse

Siden den såkaldte Dybkjær-rapport og Forskningsministeriets efterfølgende handlingsplan fra marts 1995 'Fra vision til handling - info-samfundet år 2000' har det været magtpåliggende for regeringen at få skruet tempoet for integreringen af edb i undervisningen i de danske folkeskoler i vejret.

KL satte imidlertid hælene i sidste sommer, og det endte med, at en større flok embedsmænd blev sat til at analysere IT-feltet og komme med anbefalinger. Hvilket nu er sket.

Regeringens målsætning i 'Fra vision til handling - infosamfundet år 2000', er fem-ti elever per computer i år 2000.

Målet kan ikke helt nås, men embedsmandsrapportens forfattere har regnet ud, at 'en fordobling af udbygningstakten fra de nuværende cirka 6.500 computere per år til cirka 12.500 i 1999 og årlige indkøb i den størrelsesorden herefter, vil give mulighed for at realisere regeringens målsætning i 2003.'

Mere præcist anbefaler rapporten, at kommunerne i 1997 indkøber 8.000 computere for 130 millioner kroner, i 1998 10.000 computere for 157 millioner kroner og i 1999 12.500 computere for 185 millioner kroner.

Ingen ædruelig politiker eller embedsmand vil her midt i det kommunaløkonomiske forhandlingsforløb sige, hvem der skal betale for denne acceleration af indkøb af computere - stat eller kommuner.

- Nu har vi lavet tekniske grundlag, så er det op til politikerne at forhandle sig frem til, hvordan fordelingen af udgiftsbyrden skal være mellem stat og kommuner, siger direktør for Folkeskoleafdelingen i Undervisningsministeriet, Ivan Sørensen, der har været med i arbejdsgruppen, der har udarbejdet rapporten.

Men det er for så vidt heller ikke det vigtigste, for 'computerne kommer under alle omstændigheder', som kontorchef for KL's teknologikontor Hans Sylvest sagde til Folkeskolen for et par måneder siden.

Inden for rammerne

Det mest bemærkelsesværdige ved rapporten er dens nedtoning af lærernes efteruddannelse i integrering af edb i undervisningen. Der skal ganske vist efteruddannes mere, men det må ikke koste noget. Pengene skal tages fra andre kurser.

'Efteruddannelse og uddannelse af lærere er en nødvendig forudsætning for integration af informationsteknologi i undervisningen. Det er derfor nødvendigt, at der sker en fornyelse af den traditionelle efteruddannelse. Efteruddannelse i integration af IT skal øges betydeligt og læreruddannelsen reformeres for at sikre, at alle lærere kan integrere IT i undervisningen', står der i rapportens sammenfatning. Og videre:

'Det vurderes, at denne IT-efteruddannelse kan tilrettelægges inden for de nuværende ressourcemæssige rammer.'

Sparsommeligheden på efteruddannelsesområdet er overraskende, fordi debatten om IT i folkeskolen det sidste års tid netop har handlet om, at indkøb af computere bør gå 'hånd i hånd' med efteruddannelse af lærerne.

Ellers risikerer man at løbe ind i den såkaldte Piccoline-effekt fra 1980'erne, da kommunerne købte computere af mærket Piccoline ind en masse, uden at lærerne ude på skolerne var uddannet i den tekniske og pædagogiske brug af maskinerne.

Dén risiko har såvel politikere som forskere, embedsmænd, konsulenter og lærere peget på igen og igen, senest forskningsminister Frank Jensen, der på et pressemøde for et par uger siden om en dansk model for 'Info-samfundet' sagde, at 'forudsætningen for udviklingen af en ordentlig, dansk IT-pædagogik er, at lærerne er personlige computer-brugere.'

En pinlig sag

På lærerforeningens IT-konference i april understregede lektor ved Danmarks Lærerhøjskole, Leif Gredsted, samstemmende, at 'det ikke er nok bare at købe maskiner ind. Der skal også være penge til programmer, efteruddannelse, edb-vejledere og egnede lokaler.'

- Hvis man kun satser påén af disse faktorer, så virker det ikke. Den erfaring har man også gjort i Holland, tilføjede Leif Gredsted på konferencen.

- Man har tilsyneladende ikke lært noget af erfaringerne fra de senere år, siger Leif Gredsted nu om rapportens anbefalinger.

- Så ville man ikke have fokuseret så ensidigt på hardwaren. Nu skal ressourcerne til efteruddannelse i edb-integrering tages fra de i forvejen utilstrækkelige midler til lærernes efteruddannelse i øvrigt, tilføjer Leif Gredsted.

- Der er jo også en ny folkeskolelov, der skal efteruddannes i. Det her ligner en pinlig sag.

Også et erfaringsmæssigt vitalt område som edb-vejledninger på skolerne skal udbygges inden for de givne økonomiske rammer, anbefaler rapporten.

'På kort sigt er den pædagogiske support på skoleniveau meget væsentlig, og den skal ses i sammenhæng med efteruddannelsesindsatsen, som begge vurderes at kunne holdes inden for de nuværende rammer' står der således i rapportens sammenfatning.

- Selve teksten har et fornuftigt helhedssyn på integrering af edb i undervisningen. Efteruddannelse, udbygning og vejledninger skal gå hånd i hånd med indkøb af maskiner, siger Erling Schmidt, der er edb-konsulent ved skolevæsenet i Aalborg Kommune.

- Men forfatterne må have været under et hårdt politisk pres, da de skulle skrive konklusionerne om, hvad der skal til af ressourcer for at realisere målene, fortsætter han.

Løbet er kørt

Efter Erling Schmidts erfaring er det nødvendigt i begyndelsen at bevilge ekstra penge til såvel indkøb af maskiner som efteruddannelse og edb-vejledere. Tager man pengene fra andre områder af skolens virksomhed, skaber man frustration og modvilje blandt lærerne, hævder han.

- Tager man noget fra andre ting, som lærerne tror på og sætter pris på, så bliver IT lagt for had, siger Erling Schmidt.

- I en overgangsfase er det nødvendigt med ekstra midler til formålet, ellers får lærerne aldrig en chance for at opdage de mange pædagogiske muligheder, der faktisk ligger i det nye redskab, siger han.

Men skal man tro Ivan Sørensen, der er medforfatter til rapporten, såer løbet kørt. Nøgleordet er - som i rapporten 'Folkeskolens økonomi' -omprioritering .

- Der kommer ikke flere penge til efteruddannelse og edb-vejledere. Vi mener, at pengene skal findes ved omprioritering, understreger Ivan Sørensen.

På grundlag af tallene i rapporten kan man regne ud, at på en gennemsnitsskole med eksempelvis 300 elever er der tre timer om ugen til edb-vejlederen. Det er ikke meget?

- Beregningsmodeller er i værste fald vildledende. Det væsentligste ved rapporten er, at den klart anbefaler en fordobling af udviklingstakten inden for IT-området.

Indkøbene af maskiner skal fordobles, men efteruddannelse og vejledninger skal blive inden for rammen?

- Pengene til efteruddannelse og vejledere er der i forvejen. Ø-timerne skal bare omprioriteres.

Hvor skal de tages fra, eksempelvis?

- Jeg vil ikke pege på noget bestemt, siger Ivan Sørensen.

Øremærkede kroner

Lærerforeningens formand, Anni Herfort Andersen, er enig med rapporten i, at efteruddannelse af lærerne er en forudsætning for, at integreringen af edb i undervisningen kan lykkes.

Men hun er uenig i rapportens konklusion om, at efteruddannelsen kan finansieres ved omprioriteringer.

- Alle, også embedsfolk og politikere, ved, at det er nødvendigt at opruste på det informationsteknologiske område i skolerne nu. Det kræver den samfundsmæssige udvikling, siger Anni Herfort.

- Det er derfor beskæmmende, at rapportens forfattere ikke tør sige højt, at kravet er en ekstra økonomisk investering, hvis målene skal nås. Pengene kan ikke tages andre steder fra, det har vi dokumenteret gang på gang.

Anni Herfort Andersen mener, at det vil være oplagt at øremærke statskroner til netop IT i folkeskolen.