Debat

Vi har brug for offensive kræfter i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse: Stem Morten Refskov ind!

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En enig hovedstyrelse anbefalede i foråret et ja til Overenskomst 15 - en overenskomst, som ikke sikrer lærerne en løsning på de helt grundlæggende problemer, lærere og børnehaveklasseledere på skolerne står i. Vores berettigede krav om tid til forberedelse, loft over undervisningsopgaven og et mindre presset arbejdsmiljø blev ikke indfriet med Overenskomst 15.

Morten Refskov insisterede dengang som nu på, at en overenskomst skal sikre lærerne helt grundlæggende vilkår; at krav til god undervisning og et godt arbejdsmiljø er værd at kæmpe for.

Morten Refskov anbefalede derfor (som også Frederiksberg Lærerforening) sine kolleger i Ballerup og andre steder i landet at stemme nej.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Morten Refskovs indstilling til det fagpolitiske arbejde bygger på solidaritet, styrkelse af kollektive aftaler, sikring af fælles, bedre vilkår og frem for alt en vilje til at sætte handling bag ordene.

Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse har brug for en lærer af den karat. Mine kolleger i Frederiksberg Lærerforenings bestyrelse og jeg anbefaler derfor alle medlemmer at stemme Morten Refskov ind i hovedstyrelsen til det kommende hovedstyrelsesvalg.