Anmeldelse

Psykologisk-pædagogisk ordbog

15. reviderede udgave

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den nye udgave af denne klassiker rummer cirka 10.000 opslagsord. Bogen er opdateret i forhold til nyere litteratur på det pædagogisk-psykologiske felt og inddrager også ord og begreber fra omkringliggende fagområder som for eksempel antropologi, etik, etnografi, filosofi, psykiatri, medicin og sociologi.

Forklaringerne holder sig i et sprogleje, der gør bogen anvendelig for alle professionelle i den pædagogisk-psykologiske verden. Mange opslag er kombineret med illustrationer og modeller, der styrker formidlingen af indholdet. Biografiske opslag er ofte kombineret med portrætfoto, hvilket gør personbeskrivelsen mere nærværende. Snitfladen mellem det almene og snævert fagspecifikke sprog ligger generelt fint i forhold til de tilstødende fagområder.

Bogen fungerer således fint som såvel ordbog som almen opslagsbog inden for fagområdet.

Og så kan man jo som anmelder blive optaget af, hvilke ord der også kunne være med. Et relevant bidrag til næste redigering kunne for eksempel være: undervisningsmiljø.