Da jeg i sommeren 2002 var censor på Odense Seminarium, ville min begejstring ingen ende tage, for stedet havde lige gennemført et stort Klafki-projekt, hvor de lærerstuderende på fornemste vis viste, at de kunne omsætte svære didaktiske teorier til praktisk undervisning. Der var sådan en glæde og begejstring hos de nyuddannede, at jeg den dag i dag er sikker på, at de lærte noget, som de kunne bruge ude i det virkelige liv.

Nu er projektet blevet udgivet i bogform med intet mindre end seks meget forskellige undervisningsforløb tilrettelagt efter Klafkis fem spørgsmål til underviseren:

1. eksemplarisk betydning

2. nutidig betydning

3. fremtidsbetydning

4. det valgte indholdsstruktur

5. tilgængelighed.

Bogen er et ambitiøst bidrag til forståelsen og brugen af Klafki, og den henvender sig til lærerstuderende og seminarielærere. Det kan anbefales, at man begynder at læse i bogens første del, der rummer baggrunden for Klafkis didaktiske tænkning, en gennemgang af den kategoriale dannelsesteori og forfatternes meget relevante kritikpunkter af teorien. Når man så har læst den teoretiske del, kan man siden selv vælge ud, hvilke faglige undervisningsforløb man har lyst til at se nærmere på.

Desværre er bogens teoretiske del ikke blevet så letlæst, som den måske burde, og jeg har derfor selv haft stor glæde af at læse bogen af Wolfgang Klafki (i bedre dansk oversættelse): "Dannelsesteori og didaktik nye studier" (fra samme forlag). Alligevel har jeg været utrolig glad for denne bog, der er et godt og praktisk alternativ til den store opmærksomhed, som Howard Gardner med de mange intelligensers pædagogikker og læreprocestænkning har fået. Jeg synes, at det er befriende, at vi med denne bog seriøst kan tale om stofcentreret undervisning uden at blive mistænkt for at være et levn fra den sorte skole. Herved slås der et slag for, at historisk bevidsthed er vigtig for at kunne leve som engageret samfundsborger, der er med til at præge fremtiden.