Videreuddannelse for pædagoger

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Pædagoghøjskole (DPH) er en ny læreanstalt for uddannede pædagoger, som erstatter de overbygningsuddannelser for pædagoger, som tidligere har foregået på Danmarks Lærerhøjskole og Socialpædagogisk Højskole.

'Videreuddannelsen for pædagoger' er det første uddannelsestilbud som DPH har til Danmarks pædagoger. Uddannelsen udbydes under lov om åben uddannelse og vil foregå i hele landet med udgangspunkt i regionale centre i København, Århus, Aalborg, Odense og Esbjerg.

Den studerende skal gennem videreuddannelsen erhverve sig forudsætninger for at:

- kunne bidrage til udviklingen af det pædagogiske arbejdsfelt

- kunne bidrage til udviklingen af det tværfaglige samarbejde, pædagoger indgår i

- kunne påtage sig pædagogiske ledelses-, konsulent- eller specialistfunktioner.

Formålet er også at give den studerende forudsætninger for at uddanne sig videre på kandidatniveau.

Ansøgningsskema til 'Videreuddannelsen for pædagoger' kan fås hos Danmarks Pædagoghøjskole, Emdrupvej 54, 2400 København NV, telefon 3366 3232 - 2109.

Powered by Labrador CMS