Det er muligt, at decentralisering er den rigtige arbejdsmodel i kommunerne, når det gælder alt muligt andet, men når det handler om vedligeholdelse, renovering og modernisering af folkeskoler og andre kommunale institutioner, så går Ikast Kommune absolut ind for den centrale model.

- De må gerne få det hele ud på institutionerne - undtagen byggevedligeholdelsen, siger borgmester Kjeld Broberg Lind fra partiet Venstre.

Det dur ikke med decentralisering på dette område, fordi beløbet på de enkelte institutioner simpelt hen ikke er stort nok til, at man kan få noget for pengene på den måde. Det skal være byrådet, der bestemmer og planlægger, mener man i Ikast. Ellers vil institutioner og skoler for eksempel aldrig få ordnet vinduer. Det vil altid kunne vente til fordel for noget, der umiddelbart er mere spændende.

Det er bedre at kunne flytte rundt på midlerne, gøre en bygning ordentligt i stand det ene år og så tage fat på den næste bygning året efter.

- Vi har mulighed for at prioritere dét, der trænger mest. Pengene skal ikke nødvendigvis gå til dem, der råber højest. Det er ikke sikkert, det er den institution, der trænger mest, siger Kjeld Broberg Lind.

- Hvis det for eksempel er bestyrelsen i en børnehave, der skal beslutte vedligeholdelsen, så kan maling af vinduer altid vente. Og forældre sidder ofte kun i sådan en bestyrelse i et par år. Det vil aldrig give langsigtede løsninger, og det er det, vi har brug for med vedligeholdelse og modernisering.

For kommunen er det vigtigt at tag, vinduer og facade er i orden. Klimaskærmen skal have et ordentligt niveau, så må det indvendige komme senere, for er klimaskærmen først i en dårlig stand, bliver det hurtigt meget dyrt at renovere.

Ikast har en plan. Det har kommunen haft siden begyndelsen af 90'erne. Det er en plan om vedligeholdelse og modernisering af de kommunale institutioner, og planen kom egentlig i stand efter en skolerenovering af de meget dyre i slutningen af 1980'erne.

Det var Nordre Skole, der måtte totalrenoveres på grund af store indeklimaproblemer forårsaget af flade tage, fugt og karlitlofter. Det kostede over 20 millioner kroner, og hele den affære bremsede for, at kommunen kunne komme videre med renovering af andre offentlige bygninger.

Dengang blev løsningen, at kommunen lånte 16 millioner kroner til renovering. Men samtidig lærte man, at det kan være godt at have en plan. Simpelt hen en gennemgang af bygningerne hvor man kan se, hvad der trænger mest til renovering, og en plan for hvornår det sker. For eksempel hvis en skole har et meget nedslidt faglokale, så indgår dette i en prioritering, og der sættes årstal på for, hvornår en renovering planlægges at finde sted.

Der er seks skoler med 4-550 elever i hver og en landsbyskole med omkring 120 elever. Den nyeste skole er Hyldgårdsskolen, der er bygget fra 1978 til 1995. I alt er der omkring syv millioner kroner til vedligeholdelse af de offentlige bygninger i 1997, men i budgettet for 1998 og 99 regnes der med omkring 11 millioner kroner.

I planen kan man læse, at Østre Skole i 1997 er budgetteret til at skulle vedligeholdes og renoveres for 930.000 kroner. Næste år står der lidt over to millioner kroner på budgettet og i 1999 ligeledes to millioner kroner. Østre Skole er allerede renoveret en del med nyt lærerværelse og arbejdspladser til lærerne, nyt bibliotek og festsal.

I 1999 er det faglokalerne, der kommer til at tage de fleste af de budgetterede penge - biologi, fysik, geografi og træsløjd. Men af planen kan man også se, at der er nogle af skolerne, der må vente - Vestre Skole og Isenvad Skole for eksempel.

Østre Skoles ældste del er fra 1961. Da det flade tag på en del af skolen stod for at skulle renoveres, besluttede man i stedet at bygge en etage på. Det blev selvfølgelig dyrere, men forholdsmæssigt var det ikke meget.

Ideen til at bygge en ekstra etage i stedet for blot at renovere taget kommer fra teknisk forvaltning.

- Vi prøver hele tiden at se lidt frem, når vi går i gang med at planlægge. Måske er det hensigtsmæssigt at gøre noget ekstra, når man allerede er i gang, fordi det i længden viser sig at blive billigere, siger Peter Høegh, der er bygningskonstruktør og arbejder i teknisk forvaltning. Han har stået bag mange af nyskabelserne.

- Vi vurderer puljen til renoveringen, og måske kan der tilflyde projektet vedligeholdelseskroner, der alligevel var afsat til den del af skolen. Det giver noget ekstra at arbejde med, og det kan give nogle helt nye muligheder.

Tilbygningen påØstre Skole indeholder blandt andet lærerarbejdspladser, mødelokaler og depotrum, men vel at mærke depotrum, der er godkendt til undervisningsbrug.

Lærerværelset har fået et rum ekstra. Glashuset hedder det, fordi den ene væg og taget består af glas. Et lyst rum møbleret med kurvestole. Det er lærerværelsets rygeafdeling.

- De nye lærerarbejdspladser bruges meget, fortæller skoleleder Niels Døssing Jensen.

- De betyder meget for teamarbejdet og for den fælles forberedelse.

I rummet er der også et par computere til lærerne.

Skolens festsal og bibliotek er også blevet renoveret. Hver skole får en kunstner tilknyttet, når renoveringen går i gang.

PåØstre Skole er det Jan Balling, der står for farverne. Og så nytter det ikke noget, at lærerne har en anden mening. Hver skole får sin farvepalet, og når der males, bliver det inden for disse farver. Det er kommunaldirektøren og borgmesteren, der beslutter, hvilken kunstner det skal være, og det er ikke lokale kunstnere.

I de lokaler, der ikke er blevet renoveret, ser man tydeligt tidens slid og 60'ernes og 70'ernes farvevalg i brunt og orange. Østre Skole er en klar før-nu-oplevelse. Der er lange ramponerede gange, huller i væggene, graffiti-overmalede møbler og ældgamle faglokaler. Men der er også et nyistandsat billedkunstlokale med stærktfarvede opslagstavler, der i sig selv fungerer som udsmykning.

- Man kan anskue denne måde at renovere på på to måder. Man kan sige, at det er forfærdeligt, at vi skal gå i disse ramponerede omgivelser endnu nogle år, eller man kan glæde sig over de lyse og flotte lokaler vi får, når istandsættelsen er færdig. Det angiver vel nærmest den enkeltes menneskesyn, mener skoleleder Niels Døssing Jensen.

Når der bliver renoveret, ser man i kommunen på, hvordan skolen bedst lever op til folkeskoleloven. Hvis klasselokalerne er meget små, prøver man at slå nogle sammen.

Det ideelle er et klasseværelse på 70 kvadratmeter, mener man i Ikast, men dem er der ikke mange af. 48 til 54 kvadratmeter skal et klasseværelse helst være, siger man så. Tidligere var kravet blot 36 til 48 kvadratmeter, men disse lokaler prøver man nu at gøre til grupperum.

Østre Skole holder den dog langtfra. De største klasseværelser er på 48 kvadratmeter, og så er der cirka seks rum på omkring 40 kvadratmeter. Køber man nye møbler til disse klasseværelser, risikerer man problemer, fordi de moderne møbler fylder noget mere end de gamle.

Delelokaler er også stadig aktuelt. Den ene børnehaveklasse deler lokaler med fritidsklubben.

- Politikerne vil jo så gerne give pasningsgaranti, så de henter lokalerne her. Men på grund af pasningsgarantien fik vi et sæt foldedøre af de dyre, der er lydtætte, siger skoleleder Niels Døssing Jensen.

En helt ny tagetage står og venter på Engesvang Skole. Det var endnu et fladt tag, der skulle renoveres, og så byggede man i stedet en ny etage på. Taget er der og vinduerne, men indeni ses kun anlæg til ruminddeling. Gulvet er heller ikke lagt.

I budgettet er der ikke midler til færdiggørelsen af disse rum, men bygningskonstruktør Peter Høegh skulle bruge væggene til at stive bygningen af, og alt i alt kunne det bedst betale sig at bygge en etage mere på, hvis man tænkte langsigtet. Men endnu ved ingen, hvor længe denne etage skal stå tom. Stod det til skolen, blev den klar til brug så hurtigt som muligt, men det er jo en politisk beslutning.

Engesvang Skole er udbygget ved knopskydning. Skolen har ønsket flere kvadratmeter, og det er sket i form af tilbygninger.

- Jeg fortæller kommunen om vores behov på skolen, og så er det politikerne, der beslutter. Hvis det bliver nogle andre skoler end denne, der får midlerne, er det i orden. Jeg ved jo ikke, hvad de har brug for. Jeg kender kun denne skoles behov, siger skoleleder på Engesvang Skole Christian Bundgaard.

Borgmester Kjeld Broberg Lind mener, at det hele skal være fleksibelt. Der kan dukke noget op undervejs, som er vigtigere end noget andet. Derfor tænker politikerne i puljer, ikke i projekter. Politikerne skal beslutte helheden, men det er teknisk udvalg, der vurderer puljen, og de kan have brug for ekstra penge under en renovering. Det skal der være plads til. For det betyder også, at håndværkerne ikke skal vente i tre uger eller mere på at kunne udføre en opgave. De kan gøre det, mens de alligevel er i gang det pågældende sted.

Da lærerværelset på Engesvang Skole skulle bygges ud ved knopskydning, spurgte man under licitationen, hvad det ville koste at gøre det to meter bredere.

- Det blev 26.000 kroner for to meter gange ti meter. Altså for 20 kvadratmetre. Det er en god ide at undersøge sådanne muligheder under licitationen. Vinduer og vægge kostede jo det samme, det var blot noget ekstra tag, gulv og isolering, siger Peter Høegh fra teknisk forvaltning.

Isenvad Skole har kun omkring 120 elever. Denne skole er kun blevet almindelig vedligeholdt gennem mange år, men her er der planer om nybygning. Taget kunne godt trænge til at blive renoveret, men det afventer nybyggeriet, så der ikke går penge til spilde.

Planerne indeholder forsænkede grupperum over for klasselokalerne. Her er flest klasseværelser på 48 kvadratmeter, men det passer godt nok til en klassekvotient på 15 til 16 elever.

Lærerværelset er til gengæld meget presset. Når der kommer to nye lærere, skal der en plade i bordet, men den er der knap plads til.

Der er også planer om at flytte fritidsklubben ud af skolens lokaler, måske til en gammel fabrik på nabogrunden. Byggeplanerne for skolen afventer denne beslutning. En af parametrene er, at 1995-årgangen af børn vælter det lille lokalsamfund. Det er en stor årgang på 26 børn, der nu vælter dagplejen, senere institutionerne og om et par år skal de i skole. Der skal gøres status en gang i maj, om hvad man gør her.