Nu kommer den. Pjecen om skolebyggeri. Den har ellers været længe undervejs.

Det er Undervisningsministeriet, der udgiver pjecen 'Skolebyggeri - med eksempler' torsdag den 15. maj. Med i arbejdsgruppen er foruden repræsentanter fra Undervisningsministeriet også Kommunernes Landsforening, Herning og Gladsaxe kommuner og Danmarks Lærerforening. En arkitekt fra Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri har været konsulent på pjecen.

Materialet skal ifølge arbejdsgruppens kommissorium være 'visionært og inspirerende uden at være normgivende'. Det har været en vigtig pointe i arbejdet, der egentlig begyndte med en opfordring fra Herning og Gladsaxe til Undervisningsministeriet om at udarbejde noget materiale om fremtidens skolebyggeri, og om hvordan man ombygger og renoverer skolebygninger, så de kommer til at svare til den pædagogik, folkeskoleloven fordrer.

I januar 1995 begyndte man arbejdet på en hvidbog om skolebyggeri. Men hvidbogen blev droppet senere pååret, fordi en hvidbog er normgivende, og det vil sige, at der også er økonomi i det. Altså kommunerne kunne sige, at hvis de skulle leve op til det, der stod i hvidbogen, så skulle der følge penge med fra staten. Det ønskede man ikke skulle ske. Derfor blev den daværende arbejdsgruppe nedlagt og en ny begyndte arbejdet med en eksempelsamling.

Undervisningsdirektør i ministeriets Folkeskoleafdeling, Ivan Sørensen, sagde dengang til Folkeskolen, at det jo skal passe ind i den styreform, vi har i dag, og det er decentralisering.

'Vi var nået et stykke, da det stod klart, at folk kunne sige: 'Når I siger sådan, så skal vi også have nogle penge med.' Men vi kan kun sige til kommunerne, at de skal tænke sig om, når de alligevel skal renovere skolerne. Selvfølgelig kommer det til at koste noget, men vi siger ikke, at en renovering skal være på en bestemt måde. Med eksempelsamlingen inspirerer vi bare. Og sådan er det blevet. Pjecen er ikke normgivende, men skal virke som inspiration til kommunerne, når de skal i gang med at bygge nye skoler, bygge til, bygge om eller renovere.

Pjecen indeholder tegninger og billeder fra 16 folkeskoler. Det var ellers svært for arbejdsgruppen at finde skoler, der var velegnede at beskrive. Endnu er der ikke sket meget med hensyn til ny-, til- og ombygning af skoler, men der er stor interesse for emnet, fordi man i mange kommuner kan se, at man snart må i gang med at gøre noget for at få plads til eleverne og til den form for pædagogik, der er beskrevet i folkeskoleloven.

'Skolebygningernes indretning skal blandt andet understøtte den differentierede undervisning, projektarbejdsformen og integrering af IT og give plads til aktiviteter, der tager udgangspunkt i medinddragelse af eleverne', står der i pjecen.

'I erkendelse af at indretning af skolens rum - såvel funktionelt som æstetisk - har betydning for elevernes læring og trivsel, skal skolebygningerne udgøre positive og fleksible rammer for elevernes oplevelse, virkelyst og fordybelse som basis for, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære'.

I forordet til pjecen står også, at det vil være et centralt ønske i fremtiden, at skolebygningernes indretning er præget af stor fleksibilitet.

I en status over skolens bygninger og udearealer beskriver pjecen, at flere kommuner i en årrække kun i begrænset omfang har vedligeholdt skolernes bygninger, og at der derfor er opstået et aktuelt behov for vedligeholdelsesarbejder.

Tre ud af fire klasseværelser er på 48 kvadratmeter eller derunder, hvilket ikke levner plads til den form for undervisning, der gerne skulle finde sted i dag. Men dengang i 40'erne og 50'erne, hvor disse skoler blev bygget, var der plads til 36 elever fordelt i tre bordrækker orienteret mod tavlen og lærerens kateder. I pjecen omtales denne form for undervisning med sit tyske udtryk 'frontal Unterricht'.

De nye skolemøbler fylder desuden mere end de gamle møbler, hvilket også kan skabe problemer i de små klasseværelser. Dertil kommer plads til computere.

Vi håber, pjecen kan inspirere i kommunerne, siger pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriets Folkeskoleafdeling Hans-Jørn Pedersen, der har været formand for arbejdsgruppen.

- Mange ringer til os og efterlyser normgivende krav til de fysiske rammer i folkeskolen, men de eksisterer jo ikke. Man kan ikke slå op i folkeskoleloven og se, hvilke krav der er til rammerne. Men i pjecen har vi prøvet at relatere de vigtige emner og pædagogiske aktiviteter i loven til de fysiske rammer i skolen.

Hans-Jørn Pedersen siger også, at pjecen indirekte kan ses som en opfordring til kommunerne om at tage udgangspunkt i folkeskoleloven, når der skal ny-, om- eller tilbygges.

- Da vi begyndte på arbejdet, troede vi, at vi skulle rundt på mange skoler og se mange gode eksempler, men der eksisterede ikke særlig mange gode eksempler. Selvfølgelig har vi ikke foretaget en hundrede procents afsøgning af området, og måske er der kommet nogle til det seneste år, men ellers er skolerne i pjecen dem, vi synes, det var værd at vise frem, siger Hans-Jørn Pedersen.

- Pjecen er et forsøg på at blive enige om et udgangspunkt. Den er et fælles resultat, hvor både kommunernes, Undervisningsministeriets og lærernes synspunkter er med, og det har selvfølgelig også været med til at forlænge processen.

Ja, det er da kompromisernes kompromis, vi er nået frem til i pjecen, siger konsulent Leif Helstrup fra Danmarks Lærerforening.

- Der er mange interessenter i arbejdsgruppen, og der er økonomi i skolebyggeri. Men pjecen er tænkt at skulle danne grundlag for kommunernes arbejde med skolebyggeri. Det skulle gerne fremgå, hvad kommunerne skal tænke på, hvad de skal huske at have med, når de går i gang med dette arbejde, og så er den krydret med nogle eksempler på, hvordan man har gjort andre steder. Pjecen er en opfordring og vejledning til kommunerne om at tage nybygning og situationen omkring renovering alvorligt.

- Danmarks Lærerforening har prøvet at få gang i dette arbejde, siden Bertel Haarder engang i midten af 80'erne nedlagde Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri, siger Leif Helstrup.

Arkitekt Per Olsen, der stod for Rådgivningstjenesten dengang, har selv kørt noget af arbejdet videre siden, og det er ham, arbejdsgruppen har benyttet som konsulent.

Pjecen om skolebyggeri indeholder en status over skolens bygninger og udearealer, der er et kapitel om nyindretning af eksisterende skolebygninger, et om tekniske krav til skolens lokaler og om det forberedende arbejde og de politiske beslutninger. Desuden er der en historisk redegørelse over skoletyper og undervisningsformer.

Undervisningsministeriet præsenterer pjecen ved en konference om skolebyggeri 15. maj.