Et ny digitalt analyseværktøj – Lærermiddeltjek – giver lærerne en systematisk gennemgang og sammenligning af læremidler. Bag værktøjet står Folkeskolen og Nationalt Videnscenter for Læremidler.

Lærere får støtte til arbejdet med at vælge læremidler

Forskere og lærere vurderer og sammenligner læremidler med et nyt analyseværktøj.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skal jeg bruge de ti år gamle bøger til kristendom, som min kollega roser til skyerne, eller skal jeg argumentere for et nyindkøb? Hidtil har den beslutning været op til lærernes erfaring og mavefornemmelse, men et nyt digitalt værktøj vil nu kvalificere processen.

»Vi giver lærerne et bud på en vurdering og sammenligning af materialerne og et værktøj, som de kan bruge til selv at give en kvalificeret vurdering. Ideen er også at få skabt et sprog om læremidler, så vi kan få sat gang i en mere kvalificeret debat«, forklarer leder af Nationalt Videncenter for Læremidler Thomas Illum Hansen. Sammen med fagbladet Folkeskolen har videncentret udviklet Læremiddeltjek, som fra i dag kan findes på folkeskolen.dk

På sitet gennemgår forskere og lærere fem materialer - de fire mest brugte og en dark horse - inden for et givent område - og giver læreren et overblik over, hvad materialerne kan og ikke kan. Gennemgangen er bygget op efter seks udførligt beskrevne kriterier.

»Tjekkene vil for eksempel vise, hvor læreren skal være særlig opmærksom og måske selv supplere. En lærebog kan være rigtig god, men få vurderingen nul eller et efter legitimitetskriteriet, fordi den er for gammel og ikke lever op til Fælles Mål eller ikke tager højde for den nyeste faglige viden«, forklarer Thorkild Thejsen, som har stået for udviklingen hos fagbladet Folkeskolen.

Det må ikke blive kokkehuer

På forlagene hilser man Læremiddeltjek velkommen.

»Vi kan kun være interesserede i, at der er debat om læremidler. Vores materialer skal kunne tåle at blive tjekket, og jeg tror godt, at jeg på branchens vegne kan sige, at vi synes, det er et godt initiativ«, siger direktør for Gyldendal Uddannelse Mathias Bruun. Han har dog en skepsis i forhold til, at Læremiddeltjek for eksempel giver point til materialerne efter, om de indeholder vejledninger, ekstraopgaver og lærerstøtte.

»Jeg er lidt bekymret for, at det bliver kokkehuer. Vi har for eksempel materialer, hvor det ville være at skyde gråspurve med kanoner at lave en lærervejledning. Det vil slå negativt ud, hvis lærerne nøjes med at se på, hvor mange prikker materialet har fået«.

Thorkild Thejsen og Thomas Illum er opmærksomme på problemstillingen, og det er meget vigtigt for dem, at der er tale om et tjek og ikke en test.

»Meningen er ikke, at vi skal uddele kokkehuer. Men lærerne skal vide, hvad et læremiddel kan bruges til, og hvad det ikke kan bruges til. De skal vide, om eleverne skal lave det, de skal lære, og om det er det rigtige, der evalueres. Vi kan ikke lade være med at diskutere kvalitet, bare fordi det er komplekst«, siger Thomas Illum.

»I første omgang har vi gennemtjekket fem dansk- og fem matematikmaterialer, og vi glæder os til at få tilbagemeldinger, så vi kan videreudvikle konceptet til alle fag. Vi håber at få en masse kvalificeret kritik med ønsker og forslag til forbedringer«, siger Thorkild Thejsen.