Folkeskolens leder:

Hvad er meningen?

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad vil vi med folkeskolen? Hvad er det, der er lærernes vigtigste opgave? Det er store og vigtige spørgsmål, der bør stilles igen og igen. Og som man nemt speeder uden om i en travl hverdag, hvor handletvangen pisker lærere og skoleledere fremad.

Men hvis man spørger politikere, kan man sagtens få svar, og universiteternes forskere vil også gerne være med. Men mens de politiske svar ofte er teflonbelagte, så hverdag og skoleliv glider helt af, er der forskersvar, som er lige så nemme at anvende, som det er at sømme en vandmand op på en væg.

Midt i det felt melder konsulentfirmaer og kursusudbydere sig så med det ene nye koncept efter det andet, og i mange kommuner er det lige nu læringsstile, der hærger som en hvid tornado. Andre steder er det LP-model, Pals eller Cooperative Learning, der renser ud. For nylig kom så også en statsminister forbi med en heldagsskole, som han kalder en helhedsskole. Og det er evident, at det hele virker.

Nogle steder. For nogen. I en periode.

For når mennesker går sammen om en sag, når lærere fokuserer på det samme og taler samme sprog, kan der opnås flotte resultater. Men det har sin pris, hvis skoler styres af frelser-koncepter.

Det virker også, når regeringen insisterer på detailstyring og kontroltest, når kommuner fokuserer på økonomisk målbar effektivitet og ensretter efteruddannelsen af lærerne. Det virker, når skolen bliver en kommunal servicestation og forældrene forbrugere. Men når lærere bliver til pædagogiske mainstream-mellemteknikere, og skolens egentlige formål fortoner sig, bliver hverdagen og resultaterne selvfølgelig derefter.

Men hvis nu man tager folkeskolelovens formålsparagraf alvorligt, hvis lærerne bruger den nye arbejdstidsaftales professionelle råderum, og hvis man finder DLF's professionsideal frem igen, så er der faktisk gode muligheder for at overleve de værste ensliggørelseskoncepter.

Hvis denne tripelvaccine virker for voldsom, kan du alternativt forsøge dig med de 30 upraktiske råd side 6-10. Afsenderen har adresseret dem til unge lærere, men andre kan også være med. Og på folkeskolen.dk kan du give din mening til kende.

Thorkild Thejsen, ansv. chefredaktør, tt@dlf.org

Powered by Labrador CMS