Handelsskoler, gymnasier, tekniske skoler, efterskoler og andre ungdomsuddannelser har brugt millioner af reklamekroner i dette forår i kampen om den eftertragtede vare - folkeskolens afgangselever. Tv-spot og tryksager på glittet papir skal skaffe 'elever i butikken', og ofte står virksomheder og brancheorganisationer bag kampagnerne. (Handelsskolernes markedsføring har været omtalt i Folkeskolen nummer 10 og 11, 1997).

Det er de små ungdomsårgange, som i de kommende år bliver endnu mindre, der har sat slagsmålet på uddannelsesområdet i gang. Og ikke kun på folkeskolens område lyder der kritik af midlerne - også studievejlederne på ungdomsuddannelserne advarer mod udviklingen.

Odder Kommunes skolekonsulent, Jørgen Dam, siger:

- Alle kneb gælder. Visse uddannelsesinstitutioner holder sig ikke tilbage for at pege fingre ad andre for at fremhæve deres egen skoleform, og lødigheden syntes allerede at være gået fløjten, når man ser det materiale, de unge modtager, siger Jørgen Dam, der mener, at både lærerkolleger og især eleverne og deres forældre bør være mere kritiske.

Skoleinspektør Per Møller Nielsen fra Skovbakkeskolen i Odder deler bekymringen.

- Eleverne er under hårdt pres, når de lokkes fra alle sider allerede i 9. klasse med farvestrålende brochurer og tv-reklamer. Og det er et fænomen, der ser ud til at sprede sig hurtigt i uddannelses-systemet. Jeg kan godt undre mig over, hvorfra de mange penge til dette kommer - og over, hvordan nogle uddannelsesinstitutioner spiller med og ikke lader en chance gå fra sig til at få flere elever, siger Per Møller Nielsen.

Klasselærer igennem ti år for afgangselever, Preben Holst, Skovbakkeskolen, kalder udviklingen 'forrykt'.

- Det er en uheldig drejning, vi nu ser i kampen om afgangseleverne. Måske er der gået lidt panik i nogle af kollegerne rundt omkring, men det, der foregår nu, er helt useriøst. Den kompetente vejledning til de unge mennesker bliver skudt i baggrunden for kampen om at fastholde arbejdspladser. Det er helt forkert, understreger Preben Holst.

Skolekonsulent Jørgen Dam beklager samtidig, at erhvervs- og uddannelsesvejledning ikke har deciderede klassetimer i folkeskolen.

- Der er behov for et grundigt modspil til ungdomsuddannelsernes kampagner. Vi må skabe et mere fast mønster, hvor skolevejlederne kan formidle kontakt til uddannelsesinstitutionerne og samtidig sørge for at inddrage forældrene i beslutningsprocesserne. Både eleverne og forældrene skal huske at inddrage deres sunde fornuft og kritiske sans, når de skal vælge uddannelse efter folkeskolen - eller måske overveje at lade deres barn tage endnu et år på 10. klassetrin, tilføjer Jørgen Dam.

Skolekonsulenten i Odder Kommune, der tidligere har været formand for konsulenterne i folkeskolen, peger især på de 'uddannelsesmesser', der har været holdt i blandt andet Forum i København, i Fredericia og næste gang finder sted i Herning.

- Vi må gøre os klart, at det er private virksomheder og brancheorganisationer, der står økonomisk bag disse forestillinger. Og jeg er bange for, at de mange løfter om uddannelse, indhold, jobmuligheder og løn, som de unge bliver fyldt med her, langtfra står mål med virkeligheden. Resultatet kan blive uheldigt for den unge selv, men også for de uddannelser, der ukritisk spiller med, understreger Jørgen Dam.

Også studievejlederne ved de videregående uddannelser og vejlederne ved gymnasierne er utilfredse med den usaglige reklame, der skyller over de unge.

- Der er i dag et usmageligt klima, hvor de mange reklamefremstød og de store mængder af tilbud gør de unge forvirrede og dårligt rustede til at træffe det rigtige valg, siger formanden for studievejledere ved de videregående uddannelser, Claus Damgaard.

Vejlederne peger blandt andet på arrangementet 'Uddannelses-karavanen' og uddannelsesmessen 'Porten til Fremtiden', som mange skoleelever besøger på en skoleudflugt.

- Begge dele er private forretninger, der kun leverer information fra dem, der betaler. Og oftest er det kun de uddannelser og virksomheder, der mangler studerende og elever, som vil betale. Alt andet lige giver det de unge et mangelfuldt billede af mulighederne, tilføjer Claus Damgaard.

Vejleder-grupperne er netop gået sammen om en henvendelse til undervisningsminister Ole Vig Jensen, hvor de opfordrer til, at der bliver lavet regler for informationen af elever på ungdomsuddannelserne.

Skolekonsulent Jørgen Dam mener, at folkeskolerne som organisation må være mere opmærksom på udviklingen.

- Skal det i de kommende år ikke koste arbejdspladser, må der efterlyses en større indsats og kreativitet for at holde på eleverne. Mange af de nye uddannelsestilbud, som de unge søger, bliver jo også befolket af speciallærere, hvis kvalifikationer ligger på et helt andet plan. Men som det er nu, er markedet jo frit - og det er tydeligt, at nogle skoler har mange penge i ryggen, slutter Jørgen Dam.jj