Folkeskolens leder:

Konsulent i ikke-efteruddannelse

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Du var heldig i dag, sagde journalisten til fodboldlandsholdets målmand, Peter Schmeichel, efter en kamp, hvor han havde spillet fremragende.

- Ja, det er sjovt, svarede Schmeichel.

- Jo mere jeg træner, jo heldigere bliver jeg!

Sidste uges kommentar i Folkeskolen var skrevet af en af standens flittigste debattører, lærer Niels Christian Sauer fra Karlebo.

Teksten er et sandt elendighedskatalog om alt fra decentral løn til efteruddannelse over lederrekruttering via tillidsposter i DLF.

'Hvis katederunddragelse nu i stor stil skal ophøjes til udtryk for et ganske særligt engagement i skolens arbejde og ligefrem præmieres kontant, så hører alting op', skriver Sauer. Hvorefter han fortæller, at 'der er lærere, der ikke søger kursus, fordi de ikke vil svigte deres klasser. De lever og ånder med deres klasser, de er fulde af initiativ og ideer, og de har ikke tid til - eller behov for - at gå på kursus.'

Jamen, det er jo mageløst. Ikke behov!

Det er 'disse samvittighedsfulde, beskedne slidere på fuld tid i klasseværelset, der redder folkeskolen hver dag', fortsætter Sauer. Man kan næsten se arbejdsgiverne for sig. Ikke alene vil de skære i lærernes forberedelse, de behøver heller ikke bevilge efteruddannelse, fortæller Sauer dem.

Læreruddannelsen fra 1962, 1973 eller 1984 er stadig god nok, forstår man. Så god, så lærerne efter at have forladt seminariet hverken har brug for struktureret, kollegial samtale, faglig fordybelse eller nye forskningsresultater! Eller er pointen måske, at lærergerningen ikke kan læres, men er natur- eller gudgiven?

Inden Kommunernes Landsforening får ansat Niels Christian Sauer som ikke-efteruddannelseskonsulent, er det vigtigt at få slået fast, at modellen overhovedet ikke kan bruges af den samvittighedsfulde lærer, der efter års slid trænger til ny inspiration, fordi det åndelige batteri er ved at være fladt. Eller fordi nogle af eleverne spærrer for undervisningen på måder, som ikke var kendt for 10-15 år siden.

Ikke-efteruddannelses-modellen kan ikke bruges af den lærer, som skal have 1. klasse efter at have sagt farvel til sin afgangsklasse. Den kan ikke bruges af de lærere, som har brug for fælles, faglig og pædagogisk viden om projektopgaven. Som gerne vil udveksle erfaringer med kolleger om natur/teknik. Eller som ikke kan finde ud af, om computeren er en velsignelse eller en forbandelse. Og den kan ikke bruges af de lærere, der slider samvittighedsfuldt med læsning og matematik, men som gerne vil blive bedre til at hjælpe både den fagligt svage og stærke elev.

I sin iver efter at argumentere imod én promille mere decentral løn og imod en mulig fremtidig lønpræmiering af lærere, der efteruddanner sig, får Niels Christian Sauer afsløret en foruroligende holdning til lærerprofessionen.

Det er rigtigt, at folkeskolens hverdag bæres af en stor gruppe slidere, som ikke kunne drømme om at prale af, at de passer deres arbejde. Men det er ikke rigtigt, at de ikke har behov for efteruddannelse. Alle har brug for løbende at holde sig fagligt ajour. Og den lille gruppe, der unddrager sig den fælles træning, har et stort problem, som går ud over hele holdet.-th

Ansigt og kateder-udsnit fra tegningen side 23 i nummer 18