En ændret folkeskolelov giver plads for nye skoleformer, hvor eleverne fra 10.-klasserne kan samles i selvstændige uddannelsescentre. Forsøget har hidtil fungeret i fem kommuner med rimelig succes, og Undervisningsministeriet åbner fra det kommende skoleår muligheden for skoler i landets øvrige kommuner.

De fleste steder har 10.-klassecentrene været at betegne som en succes, trods en stor modvilje i starten.

Og nogle steder har de nye 'storklasser' været en væsentlig del af baggrunden for, at mange elever ikke er droppet ud af skolen efter 9. klasse, men i stedet har fået en skoledag med indhold og mål. Men set på landsplan har de faldende elevtal i folkeskolen - og især en hårdere kamp om de små ungdomsårgange netop nu - betydet, at der allerede flere steder ikke er elever nok til at fastholde 10.-klasserne på mange skoler. Det har fået kreativiteten til at blomstre blandt skoleledere landet over - faktisk så meget, at kritiske røster på forhånd advarer mod udviklingen.

Skoleledere, konsulenter og skolevejledere er sammen med lærergrupperne utrygge ved de nye 'storcentre for afgangsklasserne', og især i folkeskole-regi er der hårde ord om de metoder, som konkurrerende uddannelser benytter sig af i kampen om at tiltrække de stadig færre unges gunst.

For flere folkeskoler i Østjylland har kampen om de ældste skoleklasser givet gevaldige overraskelser.

I Århus Kommune havde for eksempel 42 skoler til det kommende skoleår udbudt 10.-klasser, men elevernes søgemønster har medført, at kun 35 skoler kan oprette 10.-klasser. Syv skoler fik altså ikke elever nok til en 10. klasse. Den samme udvikling har man set i flere af amtets andre byer - i Odder har blandt andet den store Skovbakkeskolen reduceret antallet af 10.-klasser. Normalt kan skolen her regne med cirka 70 elever i 10.-klasserne, men til næste år har kun 32 elever, der i år går i 9. klasse, meldt deres interesse for at forsætte på skolen. Det betyder konkret, at de fire linjer, som skolen normalt plejer at kunne tilbyde, i det kommende år kun bliver til to.

På lærersiden betyder det en nedskæring af de 70 fuldtidsstillinger til 66 i det kommende skoleår.

- Der er flere årsager til den markante reducering. Den ene er en lille årgang hos de nuværende 9.-klasser, men vi må også erkende, at de konkurrerende tilbud fra handelsskolen, gymnasiet og efterskolerne har haft større gennemslagskraft i år. Gennem de seneste år har vi haft omkring 70 elever i vores 10. klasse, men til næste år er vi nede på knap det halve. Jeg tror dog, at det er et engangsfænomen, så vi klapper lige hesten, siger skoleleder Per Møller Nielsen fra Skovbakkeskolen.

Han tilføjer, at man på skolen ikke har gjort noget specielt for at holde på de elever, der hellere vil noget andet end 10. klasse til næste år.

- Det er vores holdning, at elever skal vælge det, de nu engang synes er rigtigst. Vi har gjort meget ud af skolevejledningen, og vi har indstillet elever til blandt andet gymnasiet efter de normale retningslinier. Men det er da klart, at vi også ser, at afgangseleverne er under et hårdt pres fra ungdomsuddannelserne. Mange af dem lader jo heller ikke en chance for at få flere elever gå fra sig, tilføjer Per Møller Nielsen.

Skolevejleder Gudrun Nordestgaard følger dog udviklingen nøje.

- Vi går nu i gang med at dykke ned i tallene for at se, hvad der ligger bag det ændrede søgemønster. Vi må have undersøgt, om vores tilbud til 10.-klasserne stadig er gode nok, eller om der skal forandringer til. Og vi må have undersøgt, om den kraftige markedsføring fra de andre uddannelser også har ændret forældrenes forhold til skolen. Men endnu er det for tidligt at sige noget om, hvorvidt udviklingen går væk fra 10.-klasserne, tilføjer Gudrun Nordestgaard.

Tallene fra de to andre overbygningsskoler i Odder viser da heller ikke noget entydigt billede. På Parkvejens Skole og på Rathlauskolen er der tværtimod tale om en lille fremgang - på Parkvejen ønsker 39 at fortsætte på skolen mod de 35 elever i dette skoleår, og på Rathlauskolen har 19 elever valgt 10. klasse med mod kun 14 elever i år.

- Derfor har vi da også i Odder talt med de andre skoler om ideen med et 10.-klassecenter. Men vi vil ikke forhaste os - og de erfaringer, vi har hørt fra andre steder, er langtfra entydige. Jeg har dog selv en skeptisk holdning til oprettelse af disse centre, siger Per Møller Nielsen.

Han er især bekymret over, at resultatet kan blive mindre velfungerende skoler.

- Det kan være svært at holde gejsten oppe blandt lærerstaben på disse centre, og samtidig ryger det nære kendskab til eleverne og deres baggrund jo mange gange også. Det kan give negative resultater for eleverne, der måske havde det bedre under betryggende forhold på den skole, de er vokset op med, påpeger Per Møller Nielsen.

Nogle af de trængte skoler i Århus Kommune, hvor kun 35 skoler i det kommende skoleår mod det nuværende tal på 42 kan udbyde 10.-klasser, vil trods det faldende elevtal dog fortsat oprette 10.-klasser, men det bliver med endog meget små hold med under 14 elever i hver klasse. Det betyder, at de små 10.-klasser må hente manglende timetal hos de mindre klasser på de pågældende skoler. En udvikling, som blandt andre Forældreorganisationen Skole og Samfund lokalt har kritiseret.

Organisationen rejser blandt flere spørgsmål problemstillingerne, om de pågældende skoler blot opretter 10.-klasserne for at bevare lærerstillinger? Og om det er rimeligt, at skoleledelsen disse steder kan overflytte timer fra de mindre klasser til den frivillige 10. klasse?

Skoledirektøren i Århus, Jens Nygaard, tager dog problemerne roligt.

- Det er op til de enkelte skoler at træffe det pædagogiske valg, om de vil opretholde en 10. klasse. Det må de drøfte lokalt mellem skolens ledelse, de ansatte og bestyrelsen. Og jeg tror næppe, at spørgsmålet om at fastholde lærernes ansættelser indgår i overvejelserne. Generelt er der jo i Århus Kommune - og vel også på landsplan - vækst i antallet af stillinger, siger Jens Nygaard.

I stedet er han mere optaget af debatten om oprettelse af centre for 10.-klasseelever.

- Debatten herom er allerede i gang på skolerne i Århus. Og vi skal se på, om den nuværende organisation af skolesystemet fungerer tilfredsstillende i dag. Først når vi har afsluttet disse undersøgelser, skal vi sammen med skolerne drøfte, om 'centertanken' er en udvikling, som vi ønsker at være med til at fremme. Så intet er altså besluttet på forhånd - vi skal give os god tid til debatten og overvejelserne, siger skoledirektør Jens Nygaard, der dog mener, at eventuelle nye initiativer allerede bør søsættes i skoleåret 1998/99.

Han påpeger dog, at elevernes eget valg fortsat vil være væsentligt - også efter eventuelle ændringer i strukturen.

- Hvis vi mener noget med elevdemokrati, må vi respektere, at eleven selv vælger, hvor hun eller han vil gå i 10. klasse.

Det er dog ikke alle steder i det østjyske, afgangsklasserne i folkeskolen er under pres.

I Randers Kommune er der faktisk større interesse for at blive i 10.-klasserne efter sommerferien end i de seneste år.

- Procentsatserne for tilmeldingen er røget i vejret med 15 procent til at være over 70 procent, efter vi en årrække var under 60 procent, siger borgmester Keld Hüttel (Socialdemokratiet), Randers.

Han peger på, at der i kommunen har pågået en livlig debat det seneste års tid om netop 10.-klassernes forhold.

- Og det har måske været med til at kaste et nyt og mere positivt lys på folkeskolen. Samtidig har byrådet jo tilkendegivet, at der skal ske noget på skoleområdet. Vi skal opprioritere indsatsen - også med flere økonomiske midler. Jeg tror, at det har været medvirkende til, at langt flere elever i dag vælger at tage endnu et år på deres folkeskole - og at de er glade for de tilbud, der er til stede allerede i dag, siger Keld Hüttel.

Skolevæsenet i Randers Kommune har tilkendegivet, at man arbejder på at samle eleverne i 10.-klasserne i større centre.

- Men beslutningen kan godt vente. Vi får jo under alle omstændigheder et nyt kulturelt udvalg til årsskiftet, og det er min holdning, at det er bedst at lade det nye udvalg - og byråd - træffe afgørelsen efter kommunalvalget til efteråret. Men derfor skal vi da løbende fortsætte formåls- og indholdsdebatten om 'centertanken', tilføjer borgmesteren.

- Debatten har vist, at interessen er der. Men hvordan - og hvor mange - 10.-klassecentre, der er behov for, må udviklingen det kommende skoleår fortælle os noget mere om.

Er man i det jyske skeptisk over for tanken om 10.-klassecentre for afgangseleverne, så er man på den københavnske vestegn ikke i tvivl.

Brøndby Kommune, der sidste år under forsøgsordningen efter en del ballade og opmærksomhed samlede alle kommunens 10.-klasser på en og samme skole, kan melde om en entydig succes med ordningen (omtalt i Folkeskolen nummer ni/1996).

- Jeg tror, at de sidste skeptikere over for centerideen har overgivet sig. I hvert tilfælde kan vi konstatere, at vi i det kommende skoleår kan se hele 62 procent af alle afgangseleverne fra 9.-klasserne tilmeldt her hos os på Uddannelsescenter Nygård, fortæller en stolt skoleleder Niels Lysholt Hansen.

Det store 10.-klassecenter på den tidligere Nygårdsskolen, hvor over 220 elever fra 10. klasse er ved at afslutte skoleåret, bliver fyldt til randen til august.

Foruden 10.-klasseskolen holder Dramadaghøjskolen og Sprogskolen også til her i den tidligere folkeskole, der blev lukket i sommeren 1995.

- Jeg vil ikke tøve med at kalde vores center for en succes. Alene det forhold, at vi blandt tillmeldingerne kan se 20 elever, der tidligere gik i privatskole, i vores afgangsklasse i det kommende år, taler om gennemslagskraften af projektet, understreger Niels Lysholt Hansen.

Lederne og lærere fra Uddannelsescenter Nygård har gennem foråret holdt møder med 9.-klasselærerne fra kommunens øvrige folkeskoler, og Lysholt Hansen peger da også på disse møder som et godt grundlag for den succes, hans skole nu har.

- Vi har selv taget initiativ til disse møder og kurser med lærerne på folkeskolerne, netop fordi det er vigtigt med information om de pædagogiske principper, vi arbejder med her på centeret. Og jeg tror også, at møderne har været med til at skabe en god kemi mellem de enkelte folkeskoler og os. Enkelte af kommuneskolernes lærere er da stadig forbeholdne over for vores 'centerundervisning', men jeg tror, at det søgemønster, som vi ser blandt afgangseleverne her i Brøndby Kommune, må fjerne den sidste skepsis, tilføjer Niels Lysholt Hansen.

Samtidig viser de foreløbige tal fra dette års afgangshold, at eleverne fortsat har lysten til at lære mere i behold. 99 af de over 220 elever har søgt en gymnasieuddannelse, 55 vil videreuddannes på en teknisk skole, 39 har søgt handelsskolerne, mens 14 af de tosprogede elever har mulighed for at tage endnu et års undervisning på uddannelsescenteret.

De resterende elever har spredt sig på efterskoler eller andre specialuddannelser.

Succesen fra Brøndby har da også smittet af på skoleudviklingen i nabokommunerne.

Både i Ishøj og Gladsaxe kommuner opretter man fra det kommende skoleår 10.-klassecentre efter modellen og de erfaringer, man har set på vestegnen.

Jens Jørgensen er freelancejournalist.