Folkeskolens leder:

Et kommunalt projekt med gode odds

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Normalt løfter mange af os en advarende finger, når vi hører ordene »kommunalt projekt«. Projektitis stortrives som bekendt i de kommunale beslutningsgange. Der skal måles, fokuseres, forandres og fornyes i folkeskolerne, og det føler forvaltningen sig ofte kaldet til at sørge for. I den bedste mening - men …

Som bekendt fører det ikke til ret mange resultater i skolen. De velmenende indsatser er ikke udviklet og designet til en skolehverdag, hvor lærerne står med tusind bolde i luften i hver time.

Derfor er det velgørende i dette blad at læse, hvordan Guldborgsund Kommune fik en matematikstrategi. Processen har været så enkel og anderledes, at det burde være obligatorisk læsning for alle kommunale projektmagere. Projektet har nogle elementer, som betyder, at der er gode chancer for, at det kommer til at leve i skolehverdagen.

For det første fødtes projektet blandt matematikvejlederne i Guldborgsund.

For det andet har kommunen bakket op med støtte til projektet i en størrelsesorden og på en måde, som gør en forskel. Blandt andet har alle vejlederne været på et femugerskursus. Ud af det er kommet en hvidbog og et idekatalog. Det er vejlederne selv, som har skrevet hvidbogen, og den er delt ud til alle matematiklærere i kommunen. Unikt, kalder en lærer det.

»Vi har taget alle diskussionerne og har vendt hver en sten inden for matematikvanskeligheder«, forklarer de til Folkeskolen.

For det tredje har kommunen skabt rum for, at projektet kan leve videre efter kurset. Der er blandt andet lagt en fælles ramme timer ud til skolerne - og til et månedligt skemalagt vejledermøde, hvor alle kommunens matematikvejledere kan koordinere og sparre med hinanden.

Endelig er der ikke vedtaget et helt konkret resultatmål, selv om der selvfølgelig er en retning.

»Vi har ikke måltal på karakterer, men vi ønsker at få opmærksomhed på de vanskeligheder, som eleverne har«, forklarer centerchefen i kommunen.

Er det overhovedet et projekt, vil mange kommunale forvaltere måske spørge. Ja, det er det, og lige præcis denne type fremgangsmåde giver grobund for succes.

Om det så lykkes, ved man ikke. For det skal også leve ude i klasselokalet hos den enkelte lærer og vejleder, og her skal projektet stå sin endelige prøve. Men det har i hvert fald langt bedre odds end rigtig mange andre projekter.

Det er så enkelt, at det næsten ikke burde være muligt at skrive en leder om det.

Powered by Labrador CMS