Formanden for KLs lønudvalg, borgmesteren i Herlev, Kjeld Hansen, gav tilsagn om, at KL vil sørge for at få løst problemerne med, at nogle kommuner ikke udmønter de afsatte midler til Ny Løn. Men at der er lokal løn efter næste overenskomst, var hans helt klare budskab. Den lokale løn behøver dog ikke at være individuel, forklarede han.

»KLs synspunkt vil være markant på dette område: Der vil også være lokal løn i forbindelse med denne overenskomst. Men vi skal have tegnet en ny vej for lokal løn, så vi får minimeret problemerne«, sagde Kjeld Hansen til forsamlingen af kredsformænd i DLF. Han foretrækker at kalde Ny Løn for lokal løn.

Borgmesteren lagde op til, at der kan være forskellige lønsystemer for forskellige personalegrupper, men understregede, at debatten stadig var i gang i KL, og at ingen havde lagt sig fast på modellerne:

»Lokal løn kan efter min mening ikke være ens for alle personalegrupper. Vi vil gerne udvikle forskellige modeller. Jeg tror, at mange af os har haft et problem med processen. Visionen og tankerne har været gode nok i min verden. Men man kan ikke standardisere. Ingen af os kan arbejde med et system, som skal individualisere en opgave, som er kollektivt ledet og gennemført. Det er vel klar tale. Så må vi finde nogle modeller, som respekterer det, og som kan paralleliseres med andre arbejdsituationer, hvor det også gør sig gældende«, sagde formanden for KLs lønudvalg.

Kjeld Hansen fastlog, at der har været meget debat af individualiseringen af Ny Løn, siden den blev indført. Derfor ønsker han andre muligheder:

»Virkeligheden er, at på jeres område er der teamsamarbejde omkring en klasse og opgaver, som går på kryds og tværs også i forhold til forældrene. Det er opgaver, som lærerne i fællesskab får løftet. Jeg vil ikke komme med bud men vi ønsker input til, hvordan vi får kvalificeret lokal løn«, sagde Kjeld Hansen.

Han lagde op til, at et andet stort emne for KL ved de kommende overenskomster bliver spørgsmålet om kompetenceudvikling af medarbejderne. KL ønsker ikke en lang række aftaler for hver personalegruppe, men derimod en generel aftale, der kan tilpasses lokalt, fastslog Kjeld Hansen. KL ønsker også samarbejdssystemet taget op til en revision, hvor der skal lægges større vægt på det lokale MED-samarbejde.

folkeskolen@dlf.org

Der skal gøres mere for 93-gruppen en gang for alle og så slut. Vi vil gerne beholde en eller anden mulighed for at føre lokale forhandlinger for lærerne. Det er totalt og helt forbi med forlodsfinansiering.

Det er tre gennemgående udsagn fra kredsformændene i DLF op til medlemsdebatten om den næste Overenskomst 05.

Kredsformændene var i sidste uge samlet til et døgns konference i Køge forud for medlemsdebatten. Her debatterede de ved cafeborde og i grupper, hvilket budskab de ville sende til henholdsvis hovedstyrelsen og arbejdsgiverne. Der var mange forskellige holdninger på de gode råd-postkort, som bagefter blev hængt op i salen. Men de tre ovenstående var nogle af dem, der blev skrevet flest gange.

På konferencen fik kredsformændene også input fra flere forskellige sider til den kommende medlemsdebat. Formanden for KLs lønudvalg, borgmester Kjeld Hansen, sagde blandt andet, at der skal findes en løsning på problemerne med Ny Løn men fastholdt, at kommunerne ønsker lokal løn også i fremtiden.

Formand for Det Kommunale Kartel og HK/Kommunal, Kim Simonsen, som sidder i forhandlingsudvalget i forhandlingsfællesskabet, KTO, gav blandt andet en udstrakt hånd til samarbejde med DLF. Formanden for KTO, Dennis Kristensen, tegnede og forklarede om de kommende forhandlinger. Og Dansk Sygeplejeråds formand, Connie Kruckow, fortalte, hvorfor sygeplejerskerne har meldt sig ud af forhandlingsfællesskabet.

Folkeskolen spurgte tre tilfældigt udvalgte kredsformænd, hvad der var blevet diskuteret i deres gruppe. De tre har det til fælles, at de alle har fornavnet Niels

Niels Thulin, formand for Roskilde Lærerfor-ening:

»Vi var enige om, at vi ønsker at bevare den lokale forhandlingsret, og at ingen skal opleve lønnedgang. Men skal man lade nogle stå i stampe, indtil andre er kommet op på deres lønniveau? Det var der mildt sagt stor uenighed om i vores gruppe. Nogle mente, at det kunne man godt, fordi det er nogle, der har fået pengene på forskud, mens andre ikke mente, det er noget, vi som organisation kan leve med. Selv mener jeg, det vil være svært at lade nogle stå i stampe også fordi der er en masse praktiske problemer forbundet med det i forhold til forskellen mellem løntillæg og løntrin«.

»Vi har givet nogle tilsagn til 93-gruppen, og der har vi en forpligtelse. Og så var vi også enige om, at hvis der skal pilles ved Ny Løn, så fordrer det nogle omklassificeringer. Men så har vi også brugt pengene«.

kara

Niels Jørgen Borgholm, formand for Randers Lærerforening:

»Vi skrev, at alt hvad der er til rådighed til lærernes lønforbedringer, skal aftales centralt. Opstår der lokale midler uden for rammen, så må vi som organisation ind at forhandle. Men hvis vi får aftalt hele lønstigningen centralt, undgår vi en masse bureaukrati. Det er min erfaring, at det er svært at forhandle om tilbageløbsmidler det bliver ofte til tom snak ude i kommunerne. Jeg sidder for eksempel i en kommune med udpræget decentralisering og forhandler med tæt ved 20 arbejdsgivere om ganske små midler.

Vi siger også nej til at forhandle psykologernes løn lokalt. De har en grundløn på trin 42 i øjeblikket, og kommunerne presser prisen så hårdt, at de faktisk går ned i løn i forhold til, hvad de måske tjente som AKT-lærere før (adfærd, kontakt og trivsel). Det kan vi ikke klare lokalt.

Vi skal finde ud af et omkostningstillæg, fordi det er så dyrt at bo i København og Nordsjælland. Det et uholdbart i længden, at man ikke kan bo i det område, hvor man arbejder måske kunne man få den gamle tjenesteboligordning op at stå igen.

Vi er nødt til at være solidariske med 93-gruppen det har vi i øvrigt også besluttet på generalforsamlingen i Randers. Hvis vi bruger en tredjedel af de midler, der bliver til rådighed til lærernes lønforbedringer til at udligne kløften i forhold til 93-gruppen, så skal det også være overstået, så vi kan komme videre. Og så er der sagtens råd til at hæve indgangs- og slutløn for alle det er billigt at hæve tjenestemændenes slutløn til trin 41, fordi så mange allerede er deroppe. Og så skylder vi børnehaveklasselederne det akkordtillæg, de ikke fik sidste gang hvis der stadig er noget, der hedder akkordtillæg til den tid«.

kara

Niels Damløv, formand for Brøndby Læ-rerforening

»Vi var enige om, at vi skal have rettet op på 93-gruppens problemer denne gang, også gerne på bekostning af noget andet. En gang for alle, så de kan mærke det.

Og så går de fleste i gruppen ind for, at vi bevarer muligheden for lokal forhandling men uden forlodsfinansiering. Hvis der skal være en pulje, skal den være opdelt efter organisationer, og der skal være pligt til at få pengene ud. Vi har diskuteret, om lærerjobbet skal lønnes ens i fremtiden. Skal de, der har fået Ny Løn, stå stille? Det mener jeg ikke. Det er et dårligt signal at sende, var vi enige om. I Brøndby har vi fået generelle tillæg, hvor alle har 6.500 kroner, og nogle har op til 10.000 kroner i Ny Løn. Vi har jo selv sagt ja til Ny Løn. Men måske kan man forestille sig en lønudvikling i to tempi.

Det er et vigtigt spørgsmål at få løst, for man kan frygte en splittelse i foreningen, afhængig af om man kommer fra en kommune, som har fået noget ud af Ny Løn, eller ej. Det er ikke bare København versus Jylland. I Holstebro har de for eksempel også fået lønstigninger. Men derud-over er det et problem, at det er så dyrt at bo i København. Måske skal vi i gang med stedtillægsordningen igen.

Vi tror ikke rigtigt, at lokal løn kommer helt væk. Men den kan blive mere spiselig, hvis den er opdelt på organisationer, og der er udmøntningpligt. Og naturligvis uden forlodsfinansiering. Vi vil dog helst have den helt afskaffet«.

hbj

De egentlige forhandlinger om en ny aftale for lærernes arbejdstid er nu genoptaget. Både Anders Bondo og formanden for KLs lønudvalg, Kjeld Hansen, håber stadig, at forhandlingerne kan nå at være afsluttet inden sommerferien.

»Jeg håber, der kommer noget virkeligt skelsættende ud af forhandlingerne om arbejdstid«, lød det optimistisk fra Kjeld Hansen. Hverken han eller Anders Bondo Christensen, formand for DLF, ønskede i øvrigt at kommentere forhandlingerne.