Ledere på resultatløn

Skolelederne skal på resultatløn, mener næstformanden for Skoledirektørforeningen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Afdelingschef i Kommunernes Landsforening (KL), Niels Bertelsen, forsikrede ved KL's Folkeskolekonference i Ringsted i sidste uge, at 'der ikke er nogen sammenhæng mellem resultatløn og vores kvalitetsprojekt'.

Det var forvaltningschef i Herning Kommune og næstformand for Skoledirektørforeningen, Knud Jensen, imidlertid ikke enig med ham i.

Knud Jensen ser således gerne, at skolelederne lønnes efter præstation, som tilfældet allerede er med topembedsmændene i kommunen.

- Forvaltningscheferne i Herning Kommune får allerede løn efter produktionsmålene. Hvis vi når de opstillede mål, får det indflydelse på lønnen i positiv retning. Når vi dem ikke, trækker det lønnen ned, sagde Knud Jensen.

- Vi har i år lavet virksomhedsplaner for kommunens 24 folkeskoler. Jeg ser gerne, at de kommer til at danne grundlag for resultatløn til skolelederne, fortsatte Knud Jensen.

Virksomhedsplanerne indeholder 'kvalitetsmål for ganske enkle ydelser', som for eksempel at eleverne skal på virksomhedsbesøg.

Knud Jensen opfatter virksomhedsplanen som en kontrakt mellem skolen og skolebestyrelsen og byrådet, som 'skolen skal vurderes på'.

Kan man måle kvalitet? spurgte Knud Jensen retorisk og svarede selv: Ja, selvfølgelig - det kræver bare målfastsættelser og måleredskaber.

Kredsformand forundret

Måleredskaberne er Herning, Skive, Vejle og Københavns Kommune ved at udvikle i samarbejde med Undervisningsministeriet i 'projekt skoleevaluering' med deadline i slutningen af 1997.

Herningegnens Lærerforening har været med til at udarbejde virksomhedsplanerne, og formanden Helen Sørensen er fortørnet over Knud Jensens drejning af sagen.

- Jeg er forundret over udtalelsen. Det er ikke vores normale samarbejdsstil at operere med skjulte dagsordener, siger Helen Sørensen.

- Jeg er meget uenig med Knud Jensen i, at virksomhedsplanerne skal danne grundlag for resultatløn til skolelederne. Det er et helt forkert signal at komme med. Det er gift for selve ideen med virksomhedsplaner.

- Vores kreds har været med til at lave virksomhedsplanerne, fordi vi ser dem som et fornuftigt redskab til samarbejde med forældrene og kommunalpolitikerne, og jeg er meget overrasket over, at de nu skal bruges til måling, vurdering og lønfastsættelse, tilføjer Helen Sørensen.

- Det har aldrig været med inde i diskussionen mellem os og forvaltningen. Jeg er spændt på, om kommunalpolitikerne i Herning er enige med Knud Jensen.

Knud Jensen mener, at Undervisningsministeriets skoleevalueringsprojekt handler om udvikling af kvalitetsmåleinstrumenter?

- Hvis det er meningen med projektet, at der skal udvikles målesystemer for udbetaling af løn, så er det dødfødt fra starten.

- Vores kreds er med i projektet, fordi skoleevaluering kan være med til at klarlægge, hvordan skolen kan laves bedre. Og det sker ikke gennem præstationsløn. Det er et alt for snævert syn at anlægge i skolesammenhæng, siger Helen Sørensen.

jvo