Det er en offentlig hemmelighed, at pædagogik på mange tekniske skoler er et fremmedord, som ikke har meget med de daglige aktiviteter at gøre. Det, som burde være undervisning, har nogle steder mere præg af oplæring af en type, som dengang mester var lærling; de nødvendige faglige kundskaber formidles hverken bogligt eller praktisk på en tidssvarende måde. Og resultatet er katastrofalt: Hver fjerde elev på de tekniske skoler falder fra.

Samtidig er det ingen hemmelighed, at ungdomsårgangene bliver mindre i de kommende år, så både uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv ruster sig til kamp om at få elever, studerende og medarbejdere.

Undervisningsminister Ole Vig Jensen spillede ud allerede i 1993 med planen 'Uddannelse Til Alle', og OECD er imponeret over initiativerne. Men Socialdemokratiet mener, at det er nødvendigt med en række nye initiativer, hvis regeringens mål skal opfyldes inden år 2000, så 90 til 95 procent af hver ny ungdomsårgang får en uddannelse. Derfor kommer ti socialdemokratiske folketingsmedlemmer nu med forslag til en række ændringer i et hæfte med titlen 'Ungdomsuddannelserne ved en Korsvej'. De foreslår blandt andet, at folkeskolens ældste elever skal samles i særlige '10.-klassecentre'. Der skal en 'gennemgribende indsats til på de erhvervsrettede uddannelser for at højne kvaliteten', og på gymnasierne skal den 'udbredte faglige opsplitning' erstattes med 'en mere sammenhængende undervisning'.

Udspillet er godt - især fordi det er konkret og stort set uden ideologiske falbelader. Sigtet er at engagere til debat og at få gennemført ændringer.

At ideen med at samle 10.-klasserne indebærer en række fordele, kom tydeligt frem i Folkeskolen s reportage i februar fra en sådan 10.-klasse-skole. Her har man skabt det springbræt til succes i ungdomsuddannelserne, som Socialdemokratiet efterlyser. Men hvorfor 10.-klasserne organisatorisk skal fjernes fra folkeskolen, får debatoplægget ikke argumenteret for. Allerede i dag arbejder folkeskoler mange steder sammen med erhvervsskoler og gennemfører praktik og vejledning, netop som Socialdemokratiet foreslår.

Og ideen med 'en mere sammenhængende undervisning' i gymnasierne bør også forklares bedre, hvis den skal overbevise. Faglig opdeling kan ikke udsættes til evig tid, hvis der skal være plads til den fordybelse, som både universiteter og erhvervsliv efterlyser. Eksemplet med Bertel Haarders patchwork-tværfag med det såkaldte 'naturfag' til sproglige gymnasieelever skræmmer.

I kommuner, hvor der findes velegnede bygninger, må der gerne bruges kræfter på at samle 10.-klasserne. Endnu vigtigere er det dog at samle kræfterne - ikke om at velsigne én bestemt model, men om at bruge de positive erfaringer, der allerede er gjort med for alvor at give de unge et medansvar for deres egne uddannelse.

Og så skal erhvervsskolerne have al mulig opbakning til at udvikle pædagogik- og praktikformer, så samfundet kan tilbyde alle unge en ordentlig uddannelse. Og så både det private og det offentlige arbejdsmarked kan få de kvalificerede medarbejdere, som de har brug for.

-th

Eksemplet med Bertel Haarders patchwork-tværfag til sproglige gymnasieelever skræmmer