Debat

Hele armen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med fornøjelse læste jeg medio april i min avis, at der forekom 'Dansk brud på den europæiske socialpagt', som artiklens overskrift lød.

Til oplysning skal nævnes, at socialpagten er Europarådets virkeliggørelse af det, der i FN-terminologien kaldes 'de sociale menneskerettigheder'.

En ekspertkomité under Europarådet har blandt andet konstateret, at danske tjenestemænd ikke må strejke. Det er de utilfredse med, fordi alle - ifølge socialpagten - har ret til at strejke. En dansk embedsmandskomité skal nu se på ekspertkomitéens konklusioner.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det pudsige er, at denne komité skal suppleres med repræsentanter for fagforbundene. Mon Fællesrådet for danske Tjenestemænd og Funktionærorganisationer (FTF) sidder med ved bordet? Og mon det kan tænkes, at FTF vil slå et slag for, at tjenestemændene nu får den ret, som Danmark for mange år siden skrev under på, de skulle have?

Giv den nu hele armen, kære hovedstyrelse!

Karl Heinz Mortag

kongresdelegeret, Århus