Selv om danskfærdigheder hos børn og unge er af største interesse for store dele af befolkningen, findes yderst få pålidelige, offentliggjorte datakilder.

For stavningens vedkommende findes en kilde, der beskriver fordelingen af elevernes stavestandpunkter (retstavningsprøven fra 1978). De involverede elever må have modtaget danskundervisning i perioden 1969-78. Netop fordi de statistiske fordelinger blev opgjort regionalt, er det muligt at påvise, at Bornholm var et succesområde, idet kun 10 procent havde under 74 rigtige af 91 mulige. Den tilsvarende gruppe af svage stavere udgjorde: Fyn 17 procent, København 20 procent, Jylland 21 procent, Lolland 24 procent, Sjælland (minus København) 35 procent.

Andelen af elever, der stavede 89 eller derover rigtigt af 91 mulige, var: Bornholm 30 procent, Fyn 20 procent, København 15 procent, Jylland 20 procent, Lolland 15 procent, Sjælland (minus København) 10 procent.

Der kan således påvises at være betydelige regionale forskelle på effekten af danskundervisningen allerede i 70'erne, og det er et faktum, at Bornholm i 70'erne var et succesområde med hensyn til staveindlæringen.

Den internationale IEA-læseundersøgelse offentliggjorte ligeledes pålidelige data for to perioder for danskundervisningen, dels perioden 1983-1991, dels perioden (1986) 1987-1991. Begge perioder fremviser for Bornholms vedkommende samme mønster som det påviste mønster fra 70'erne, idet Bornholm skiller sig ud som succesområde, idet ingen af de bornholmske elever placerer sig som 'bundskrabere', mens toppræstationerne når betydeligt højere op end andre steder.

På grundlag af disse empiriske data, der kan efterprøves af enhver grundig læser, er det muligt at opstille en teori, der siger, at Bornholm kan påvises at være et succesområde med hensyn til danskundervisning. Fænomenet kan påvises for én indlæringsperiode i 70'erne og for to forskellige indlæringsperioder i 80'erne.

Selv om fænomenet har eksisteret i over 20 år, var det først i august 1994 (på grund af offentliggjorte data fra IEA) muligt at påvise, at der er et generelt fænomen omkring danskundervisningen på Bornholm.

Denne opdagelse kuldkaster fortolkningen af Jørgen Frosts forsøg på børnehaveklassebørn fra skoleåret 1985/86 i Rønne, Hasle og Aakirkeby kommuner. Forsøgsopstillingen var på forhånd garanteret succes, idet Bornholm i forvejen var et succesområde med hensyn til danskundervisningen.

Som videnskabeligt forsøg er forsøget falskt, idet 12.000 test på bornholmske og jyske børn er taget, uden at der kan drages slutninger om årsagsforholdene ud fra de indsamlede data ved hjælp af empirisk-induktiv erkendelse.

Tilbage står spørgsmålet om årsagerne til det bornholmske fænomen. Jeg har offentliggjort to hypoteser, én af didaktisk karakter, og én, der benytter data om elevers anvendelse af fritiden.

De kommercielle test, som Helen Nielsen fra Dansk Videncenter for Ordblindhed nærer en blind tiltro til, har aldrig været pålidelige som måleinstrumenter for grundskolernes danskundervisning. Det var således først, da der blev udviklet test efter IEA's kriterier, at der fremkom pålidelige data om læseundervisningen i grundskolerne.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte