Den folkelige sang i Danmark havde lydt helt anderledes uden Thorvald Aagaard. Spurven havde ikke siddet stum på kvist på helt den samme måde, og de bøgelyse øer havde vi set spredt ud over havet i en anden stemning, hvis ikke Aagaard havde forsynet os med melodier til disse og mange andre af Højskolesangbogens ørehængere. Især Jeppe Aakjær må dele noget af sin berømmelse med den utrættelige komponist og højskolelærer, der var virksom i begyndelsen af 1900-tallet, hvor et nyt syn på musik bredte sig, og markante komponister som Carl Nielsen, Thomas Laub, Oluf Ring og altså Aagaard selv forsøgte at indkredse, hvad de kaldte den danske folketone, og omsætte den til melodier, der både var egnet til fællessang og understøttede almuedigternes motivkreds.

Bogen fortæller naturligvis om hovedpersonens liv og aktiviteter, men også om det højskoleliv, der prægede ham livet igennem. Og der er herlige anekdoter om vilkårene for dem, der ville rejse rundt og spille musik for folket, før turnébussen var opfundet.

En smuk lille bog til musiklæreren.