“Det er offentlige penge, og derfor skal de forvaltes på en ordentlig måde", siger forhandlingschef i Skolelederforeningen Peter Cort.

Få styr på skolens kontanter

Flere skoler er kontantløse, men findes der kontanter, skal man sikre, at der er retningslinjer for, hvordan de håndteres, lyder det fra Skolelederforeningen.

Publiceret Senest opdateret

Skolebod, skolebus og klassekasser. Nogle skoler har stadig kontanter liggende, men mange steder vinder mobile betalinger og skolekort frem, og derfor er der færre og færre skoler, hvor kontanter er en del skolens hverdag.

Forhandlingschef i Skolelederforeningen Peter Cort hjælper medlemmer, som kommer i klemme.

Han fortæller, at kommuner og skoler har mange forskellige retningslinjer for, hvordan man håndterer kontanter på skoler.

Det er offentlige penge, og derfor skal de forvaltes på en ordentlig måde. Der skal være retningslinjer, og retningslinjerne skal følges”, siger Peter Cort.

Lovgivningsmæssigt er det helt i orden, at lærere og skoler har ansvar for kontanter. I vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser med videre i folkeskolen står der om klassekasser, at lærere kan administrere mindre beløb, og at pengene kan bruges som supplement i forbindelse med ekskursioner og lejrture eller til at forsøde klassens hverdag med eksempelvis en is. I folkeskolelovens paragraf 50, stykke 8, står der, at: Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen”.

Men selv om de fleste kommuner har retningslinjer for håndtering af kontanter, går det indimellem galt, oplever Peter Cort.

“Der er flere kommuner, hvor proceduren for opbevaring af kontanter har været flydende. Her oplever vi, at kommunernes forvaltninger ikke har understøttet skolerne godt nok til at finde løsninger til opbevaring af kontanter. I eksemplet fra Nordfyn er der en retningslinje, men det er jo ikke det, der har været fokus på fra forvaltningens side. Det var de pædagogiske udfordringer”, siger Peter Cort.

Dyr sag for Nordfyns kommune

Sagen på Særslev-Hårslev-Skolen har kostet Nordfyns Kommune mindst en million kroner.

En aktindsigt viser, at kommunen alene på rådgivning fra KL og en KL-rapport om sagen har brugt 169.806,25 kroner inklusive moms.

Dertil kommer løn i fratrædelsesperioden til de fem medarbejdere, Sara Velling, tre ledende medarbejdere og en sekretær på Særslev-Hårslev-Skolen, der blev fritaget for tjeneste den 12. oktober sidste år. Fyens Stiftstidende har regnet sig frem til, at det i alt bliver 782.848 kroner. Dertil kommer sagsomkostninger og anden bistand i forbindelse med sagen.

Fagbladet Folkeskolen ville gerne have interviewet Nordfyns Kommune om sagen, men skole- og dagtilbudschef i Nordfyns Kommune Gitte Høj Nielsen har afvist et interview, på grund af at der er tale om en ”personsag”. I stedet har hun sendt en skriftlig kommentar.

”For Nordfyns Kommune handler sagen om lederes forpligtelse til at overholde principper for økonomistyring og om gensidig tillid og troværdighed som grundvilkår for ansættelse i Nordfyns Kommune”, lyder det fra Gitte Høj Nielsen, som oplyser, at kommunen ikke vil forfølge sagen yderligere. ”Sagen opfattes fra vores side som afsluttet”, slutter mailen.

Skoleleder på Mølleskolen i Skanderborg Kristian Toft overtog også små pengekasser og poser med kontanter, da han for fem år siden blev ansat som skoleleder på skolen.

Lige da jeg startede, havde vi cigaræsker med penge. Men det er slut nu. Det var en beslutning, som blev taget fra kommunens side for fire år siden. Nu kører vi MobilePay”, siger han.

De mindste elever har ikke MobilePay, og de sidste år, hvor skolen havde en større skolemadsordning, brugte eleverne Skanderborg Kommunes Skanderborgkort. Et kort, hvor forældrene kunne sætte penge ind. Lige nu bruger skolen ikke Skanderborgkortet, men når madordningen kommer op at køre igen, tror Kristian Toft, at kortet kommer i brug.

“Det er ikke til at styre kontanter. Vi havde også et pengeskab. Man har tillid til folk, men det er ikke godt at have penge liggende på et kontor. Der er et stærkt signal i, at på vores skoler er der ikke kontanter".