En socialrådgiverstuderende indsamlede i forbindelse med sin afsluttende bacheloropgave sin empiri ved at interviewe tosprogede forældre og deres børn i Århus Kommune. Eleverne var de børn, som kommunen vurderer ikke skal gå på en distriktsskole, fordi de »dumper i sprogtesten«, men på en skole, hvor der overvejende går etsprogede danske elever. Sprogtesten tester ved diskutable fremgangsmåder børnenes ordforråd, syntaks og grammatiske elementer. Den studerende interviewede også elevernes ældre søskende. En storesøster, som gik på den nærliggende distriktsskole, forklarede, hvorfor hendes lillesøster, som hver dag skulle køre 20 kilometer, dumpede til sprogtesten: »Hun sagde skyder i stedet for pistol«. Sandhedsværdien i storesøsterens forklaring kan diskuteres, men fakta er, at hundredvis af tosprogede skoleelever i Århus Kommune siden 2006 hver dag kører mange kilometer for at komme til deres skole, som ofte ligger langt væk fra deres hjem. Kommunen henter legitimitet for deres skoleplacering i folkeskolelovens paragraf 5, stykke 8, som foreskriver, at »hvis børn har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte«, kan det blive »pædagogisk påkrævet« at skoleplacere de børn på »en anden skole end deres distriktsskole«. Denne lovparagraf benævnes ofte L-594, men i princippet vil den mest præcise benævnelse være Spredningsloven, som Tvindloven, Rockerloven, Serviceloven med videre.

Kommunerne er ikke forpligtede til at tage denne lov i anvendelse. Århus Kommune har gjort det, og Københavns Kommune er efter sigende godt på vej til at implementere denne lov. Det kan man forbløffes over, især fordi der ingen dokumentation er for, at skoleplacering på en anden skole end distriktsskolen resulterer i øgede sprogfærdigheder.

Politiske partier i Århus Kommune både til højre og venstre, som har vedtaget at tage denne lov i anvendelse, er ofte partier, som markerer sig som grønne med en miljørigtig profil. Det kan derfor undre, at århusianske politikere vedtager at tage en sådan lov i anvendelse, som i den grad negligerer selve folkeskolens formål om, at undervisningen skal bidrage til forståelse for »menneskets samspil med naturen«. De busser, der kører på kryds og tværs i Århus Kommune, slipper tonsvis af CO2 ud. Den grønne tænketank Concito dokumenterer følgende regnskab, hvor 13 busser, der kører til 13 skoler, skal køre 20 kilometer 200 dage om året. Det giver 52.000 kørte kilometer om året. En bus kører i snit 2,4 kilometer på en liter diesel. Det giver 21.666 liter diesel, der i alt udleder 58 tons CO2 årligt!

Hvad mon der får skolepolitikere til at implementere en lov, som ikke kan dokumentere faglig fremgang for de børn, den er møntet på. Som fratager tosprogede forældre deres ret til frit skolevalg, og som tillige sviner naturen til med et unødigt CO2-udslip?

Og i øvrigt: Det må være svært for dygtige og veluddannede århusianske embedsmænd at administrere en spredningsordning, der totalt negligerer deres skolefaglige viden.