Det er især stigningerne i pensionen til de overenskomstansatte

og et forhø-jet tillæg for undervisere, der fik den 31-årige

lærer Brian Kirk Nielsen til tasterne. Han blev vred over DLF's

hovedstyrelses anbefaling af et nej til forligsmandens mæglingsskitse.

Som eneste ja-siger ytrede han sig på www.folkeskolen.dk

'Jeg er godt klar over, at jeg står ret alene med mit synspunkt.

Og jeg kan også godt se, at der både er noget positivt og

noget negativt i det mæglingsforslag, som vi nu skal stemme om.

Men jeg er skuffet over, at når der nu endelig kommer et resultat,

som forbedrer de overenskomstansattes pension, så stemmer hovedstyrelsen

nej', siger Brian Kirk Nielsen, Thisted.

Han arbejder på en skole med 60 lærere og er meget glad for

sit arbejde. Men han er ikke utilfreds med Ny Løn sådan som

de fleste af hans kolleger. 'Jeg mener, at nu har vi fået Ny Løn. Det fik vi sidste

gang. Så skal vi lægge et arbejde i at videreudvikle den på

en måde, som vi selv synes er god. Denne gang har vi fået

et forhøjet undervisertillæg. Det er et skridt i den rigtige

retning. De, som har mange undervisningstimer, skal have mest i løn,

synes jeg. Hos os har vi så også for eksempel tre-fire rigtig

gode skolebibliotekarer. De gør et godt stykke arbejde. De burde

have et tillæg for det', mener Brian Kirk Nielsen.

'Jeg ved godt, at mange af mine kolleger er bange for, hvad der

sker, hvis der bliver gjort forskel og foretaget bedømmelser. Men

jeg synes, at de ser spøgelser. Vi evaluerer jo selv børnene

hver dag. Og jeg arbejder også i dag sammen med kolleger, som tjener

meget mere end mig selv. Det går fint. Jeg tror, at hvis man ikke

kan få det til at fungere på en skole, så er det, fordi

samarbejdet i forvejen er dårligt', siger Brian Kirk Nielsen.

Han er utilfreds med, at lærerne havde prioriteret pensionsforbedringer

for de overenskomstansatte højt - og nu alligevel vil stemme

nej.

'Det er et dårligt signal til os overenskomstansatte. Nu har

vi fået noget af det, vi ville have, så lad os holde fast

i det. Så kan vi få noget andet senere. Når en enig

hovedstyrelse siger nej, så er det i hvert fald ikke mine interesser,

de tjener. Vi kan risikere, at pensionen bliver dårligere, hvis

forhandlingerne bliver genåbnet i forbindelse med en konflikt',

mener Brian Kirk Nielsen.

Han synes ikke, at de generelle lønstigninger er særligt

gode. Men han mener, at det nok ikke er muligt at få meget mere

i denne omgang.

Lav status

I det hele taget mener han, at lærerne bør gå en anden vej.

'Vi skal være mere positive. Når jeg taler med mine venner og bekendte, så kan jeg høre, at de

også har problemer. Det er rigtigt, at vi har travlt. Det har andre

jo også. Vores job bliver et lavstatusfag, som ingen vil have',

siger Brian Kirk.

Selv er han meget glad for sit arbejde og kollegerne. Han er formand for

Pædagogisk Råd og synes, at man skal bruge kræfterne

på at udvikle folkeskolen.

'Det handler jo om samarbejde. Hvis vi skal udvikle Ny Løn

og skabe en god skole, skal vi kunne samarbejde lokalt. Men jeg må

erkende, at jeg er ret alene med mine synspunkter, selv om nogle af mine

yngre kolleger er i tvivl. Her i kredsen mener man for eksempel, at vi

skal have lige meget i Ny Løn alle sammen', siger han.

Han savner en debat om, hvad lærerne vil med Ny Løn.

'Jeg tror, at det kunne være en sund proces at få beskrevet,

hvad vi gør, og hvad vi kan - og så forhandle på

det grundlag. Nu da vi har fået Ny Løn, bør vi snakke

om, hvad vi vil bruge den til, i stedet for bare at være negative',

mener den 31-årige vestjyde.

På et punkt er han dog enig med DLF's hovedstyrelse:

'Forlodsfinansiering af Ny Løn er forkert. Så langt

er jeg bestemt enig. Men jeg tror også, at det vil forsvinde efterhånden,

hvis vi og kommunerne bliver bedre til at udvikle lønsystemet stille

og roligt. Men det er godt nok en mærkelig måde at låne

kommunen penge på', siger Brian Kirk Nielsen.

Minusløn i staten

Træk 0,24 procent fra den aftalte lønstigning. Sådan virker reguleringsordningen i staten per 1. april i år. Reguleringsordningeni staten er den mekanisme, som sørger for at regulere de statslige lønkroner op til de privates løn.

Men nu er gennemsnitslønnen i staten steget lidt mere end lønnen

på det private arbejdsmarked. Derfor trækker man i staten

nu 0,24 procent fra den lønstigning på 1,26 procent, der

er aftalt til 1. april. Det er første gang, at selve reguleringsordningen direkte giver

en negativ løn. Hvis man udelukkende ser på selve reguleringsordningen,

er der dog kun tale om et minus her på 0,09 procent. Resten af minustallet

kommer, fordi man også skal afsætte 0,15 til puljer til lokalløn,

sådan som det er aftalt ved overenskomstforhandlingerne, oplyser

Personalestyrelsen.