Ulla Tørnæs har skrevet sig ind i historiebøgerne

som den undervisningsminister, der brød traditionen for brede politiske

forlig om folkeskolen.

Lige siden Folketinget i 1958 afskaffede sondringen mellem by- og landskoler,

har partierne bag skoleloven været enige om, at alle ændringer

skal aftales i forligskredsen, fordi det er vigtigt at sikre skolen kontinuitet

og arbejdsro. Og fordi det er afgørende for Danmarks eneste fælles

kulturinstitution, at et stort flertal støtter folkeskolen.

Men onsdag den 10. april meddelte Ulla Tørnæs på et

hasteindkaldt pressemøde, at hun ville bryde forliget fra 1993,

fordi regeringen står fast på, at modersmålsundervisning

fremover kun skal være en ret for EU-borgere.

Vedholdende rygter fortæller ganske vist, at man var tæt på

enighed om noget andet; Tørnæs skulle angiveligt have været

parat til at acceptere et socialdemokratisk kompromisforslag om at gøre

modersmålsundervisningen frivillig og lade kommunerne beholde pengene

til finansieringen af den. Men hun fik ikke lov af statsministeren. For

Anders Fogh Rasmussen er de ideologiske signaler fra valgkampen vigtigere.

Der skal strammes op og skæres ned over for folk med mørke

øjne og sære navne.

Nu er forligsbruddet så en realitet, og folkeskolen kan risikere

at blive udsat for en politisk zigzag-kurs. Dansk Folkeparti har da også

straks meldt sig - i en jysk avis - med krav om karakterer fra

1. klasse og i en københavneravis med forslag om timer til rytmik,

drama og bevægelse!

Ulla Tørnæs har spillet ud med '10 skridt mod en bedre

folkeskole'. Den sproglige indpakning er så elegant, så

i hvert fald dagbladet Politikens lederskribent er faldet i svime. Styrket

faglighed og flere timer til dansk, matematik, naturfag og historie. Og

tidligere start på fremmedsprog.

Jamen, lyder det ikke godt?

Jo bestemt. Det kan der være gode muligheder i.

Men problemerne tårner sig samtidig op. Regeringen har ganske vist

lovet, at der følger penge med til de mange ekstratimer; men det

ser ud, som om finansieringen skal ske efter den velkendte hund-får-lov-til-at-spise-sin-egen-hale-metode:

Den liberale tradition for, at alle, der vil, kan gå i 10. klasse,

skal brydes. De unge skal i gang med uddannelse eller arbejde i en fart,

og 10. klasse skal fremover reserveres for det lille mindretal, der ikke

kan klare sig andre steder. Og, vupti, hund får lov til at spise

hale: de penge, kommunerne sparer ved at oprette færre 10.-klasser

- og ved ikke at tilbyde modersmålsundervisning - kan

de bruge til at udvide timetallet med andre steder.

Regeringen ønsker også at 'opbløde bestemmelser

i loven, der begrænser omfanget af skolernes anvendelse af holddannelse'.

Det lyder snørklet. Men det er det ikke. Der står: Der skal

kunne niveaudeles på alle klassetrin.

Dansk Folkeparti er med på det hele, så det snævre flertal

er hjemme. Det vil være ulykkeligt, hvis regeringen prioriterer

ideologi og blokpolitik højere end den brede opbakning bag folkeskolen.

-th

Vupti, hund får lov til at spise hale ...