Debat

Folkeskolens leder: Verden ifølge en minister

Det er interessant at iagttage, hvordan verden ser totalt forskellig ud fra henholdsvis et klasseværelse og et ministerkontor.

Publiceret

Det ligger Folkeskolens redaktion fjernt at tiltro politikere det værste, sådan som det ellers er blevet moderne. Hvis man er et ondt magtmenneske, er der nok andre steder, hvor det er nemmere at komme til at udføre mørkets gerninger end lige i politik, hvor man som bekendt skal bruge et flertal.

Så hvis man læser interviewet med børne- og undervisningsministeren i dette blad og tænker: “Hvilken planet bor hun på?”, skal man derfor ikke tænke, at Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) ikke vil det bedste.

Dels er der jo valgkamp, dels ser hun også bare verden fra et ministerkontor – og her er der sket en masse:

De udskældte nationale test er afskaffet, og ministeren er i gang med at genoprette lærernes tillid til det politiske system i partnerskabet Sammen om skolen. Hun mener desuden, at hun har gjort alt det, man kan gøre p.t. for at hjælpe inklusionen godt på vej. Skolerne har fået mulighed for at gøre skoledagen kortere, og 87 procent af skolerne har taget imod tilbuddet. Specialundervisning bliver igen et fag på læreruddannelsen. Regeringen har aftalt med KL, at kommunerne skal sikre en mere ligelig fordeling af elever med ikkevestlig baggrund. Og så er der lærermilliarden, så kommunerne kan ansætte flere lærere.

Dadum, dadum, dadum.

Det er interessant at iagttage, hvordan verden ser totalt forskellig ud fra henholdsvis et klasseværelse og et ministerkontor. Som minister tænker man nok, at når man har aftalt noget med for eksempel KL, så kan det krydses af på to do-listen. Mission accomplished!

Men virkeligheden de fleste steder ser helt og aldeles anderledes ud.

Alle inklusionsundersøgelser viser, at det går den forkerte vej. Der vil gå lang tid, før specialundervisning på læreruddannelsen kan yde sit bidrag. Kortere skoledage er nok en god ide, men de er ikke svaret på alt, især ikke hvis de kombineres med besparelser. Og med hensyn til afløseren for de nationale test er der tale om en meget lang overgangsperiode, inden de nye folkeskolens nationale færdighedstest ligger klar, hvor systemet ganske vist er ændret, men hvor der ikke er skruet grundlæggende ned for testningen.

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil, der skal meget mere til, før det kan mærkes derude. Som i meget mere!