Haarder: Aldrig mere Hellebæk

Skolelederen skal have den fulde kompetence til at beslutte, om en elev skal smides ud af skolen, siger undervisningsministeren

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I den såkaldte Hellebæk-sag underkendte Helsingør Kommunalbestyrelse en skoleleder, der havde bortvist en elev. Det må aldrig ske igen, siger undervisningsminister Bertel Haarder, der derfor vil ændre folkeskoleloven. Skole og Samfund bakker ministeren op et stykke af vejen. Foreningen Skolelederne hilser forslaget velkomment.

Først Hellebæk-sagen kort: En lærer udhænges som pædofil af en elev på hjemmesiden Arto. Skolelederen bortviser eleven og beder forældrene finde en anden skole. Forældrene hyrer en advokat. Byrådet i Helsingør underkender skolelederens indstilling om at flytte barnet og beslutter, at sanktionen skal være et klasseskift.

Bertel Haarder støttede allerede dengang skolelederen.

»Da jeg hørte, at Helsingør Kommunalbestyrelse havde blandet sig i hans beslutning, var jeg ude med det samme og bakkede lederen op, og nu går vi så langt, vi kan, med en lovændring for at sikre skoleledernes ledelsesrum«, siger ministeren.

Haarder vil skærpe folkeskolelovens paragraf 45, stykke 2, der siger, at det er skolens leder, der træffer alle konkrete beslutninger vedrørende den enkelte elev, men i sidste ende er underlagt kommunalbestyrelsen. Han læser op af det forhandlingspapir, der skal på bordet i forligskredsen på et møde den 3. juni:

»Vi vil klargøre skolelederens ledelsesrum og i den forbindelse udvide ledelsesrummet, idet vi slår fast, at konkrete beslutninger vedrørende skolens elever gøres til lederens selvstændige kompetence«.

»Det er en udvidelse af ledelsesrummet«, forklarer Bertel Haarder. »Og vi vil oven i købet skrive i en paragraf: Ledelsens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen«.

Med andre ord kan man ikke anke en sag som Hellebæk-sagen, sådan som forældrene gjorde?

»Lige præcis. Fordi: der er ikke noget værre for en leder end at træffe en så vanskelig beslutning og derefter blive underkendt. Det må ikke ske«, pointerer ministeren.

Og hvad får kommunalbestyrelsen så, som den ikke havde?

»Den får ikke noget«, siger Bertel Haarder.

Skole og Samfund er enig et stykke af vejen

Forældreorganisationen Skole og Samfund er enig med Bertel Haarder, så langt som at det er i orden, at skolelederen får den suveræne myndighed, når det gælder sanktioner og disciplinære foranstaltninger. Men hertil og ikke længere:

»Vi skal stadig kunne anke på alle andre afgørelser end det, der drejer sig om sanktioner under bekendtgørelsen »God ro og orden i folkeskolen«, for eksempel inden for specialundervisning«, siger formand for Skole og Samfund Thomas Damkjær Petersen.

»Men inden for disciplinære foranstaltninger er vi med. Efter mange år i skoleverdenen har jeg fået den opfattelse, at det er rigtigt, at beslutninger træffes tæt på skolen, så jeg er ikke uenig i, at kompetencen bør ligger ude på skolen. Men det skal på en eller anden måde sikres, at vi som forældre bliver hørt i en sag«, siger Thomas Damkjær Petersen.

Han forestiller sig en kommunal ombudsmand, der kunne sikre, at såvel skolen som forældre og elever bliver hørt. En mulighed kunne også være, at skolebestyrelsen og skolelederen på den enkelte skole opstillede retningslinjer.

»Man kunne skrive nogle principper på skolen - at hvis man kommer så langt, at man skal overveje at få et barn smidt ud af skolen og flytte det til en anden skole i kommunen mod forældrenes vilje, ja, så skal der for eksempel være sket en hjemsendelse af eleven først«, siger Thomas Damkjær Petersen.

Foreningen Skolelederne hilser Bertel Haarders forslag velkomment, siger næstformand Claus Hjortdal.

»Men skolelederens suveræne bemyndigelse skal ikke kun gælde disciplinære foranstaltninger«, tilføjer han. »Skolelederen skal også for eksempel kunne beslutte, om en elev skal gå om«.

I dag er det forældrene, der bestemmer, om en elev skal have et år mere i børnehaveklassen, for eksempel.

»Da jeg hørte, at Helsingør Kommunal­bestyrelse havde blandet sig i hans beslutning, var jeg ude med det samme og bakkede lederen op, og nu går vi så langt, vi kan, med en lovændring for at sikre skoleledernes ledelsesrum« Bertel Haarder, undervisningsminister