Kravene til dokumentation fylder nu så meget, at tre ud af fire skoleledere siger, at de bruger for meget tid på opgaven. Næsten lige så mange vurderer, at de bør bruge mindre tid på at dokumentere og mere tid på andre ledelsesopgaver. Kun hver fjerde skoleleder mener, at tidsforbruget er passende.

Det viser en undersøgelse, DLF har gennemført med svar fra 1.070 skoleledere. Hele 87 procent af dem svarer, at kravene til dokumentation er blevet mere omfattende inden for de seneste fem år. Det kommer ikke bag på Jens Færk, formand for Lederforeningen og medlem af styregruppen i Skoleledernes Fællesrepræsentation, SFR.

»Skolelederne bliver bedt om at dokumentere helt meningsløse ting, for eksempel elevernes sygefravær, forbruget af halalkød, og hvor mange timer der læses af linjefagsuddannede lærere. Det sidste virker måske relevant, men der er så meget fokus på faglighed, at enhver skoleleder dækker så mange timer som muligt med lærere, der er uddannet i de respektive fag«, siger Jens Færk.

Han tøver ikke med at kalde det for dokumentationshysteri.

»Der er ikke belæg for, at dokumentation kan betale sig. Tværtimod er det bevist, at det fører til forbedringer, når man har tillid til, at ledelse og medarbejdere kan løse opgaven, men det lytter politikerne ikke til. Vores statsminister er begejstret for alt anglo-amerikansk, men selv i England har man erkendt, at al den dokumentation er værdiløs. Alligevel gentager vi øvelsen«, siger Jens Færk.

Skolelederne kan ikke planlægge sig ud af de utallige spørgeskemaer, der lander på deres borde. Men de kan blive bedre til at beslutte sig for, hvordan de vil dokumentere skolens indsats, mener Erik Lorenzen, formand for Danmarks Skolelederforening og medlem af styregruppen i SFR.

»Mange skoleledere famler sig frem, fordi de er usikre på, hvordan de skal dokumentere og evaluere. Hvis de allerede i planlægningsfasen beslutter sig for måden at dokumentere på, bliver det en naturlig del af deres dagligdag. For eksempel bør skolelederne fortælle forvaltningen, hvad de finder relevant at tage med i kvalitetsrapporten. Hvis ikke de tænker taktisk, bliver de overraskede over tidsforbruget«, siger Erik Lorenzen.

Flertallet er positive

Skolelederne i DLF's undersøgelse er ikke enige om, hvilke konsekvenser omfanget af dokumentation har for undervisningen på den enkelte skole.

Et lille flertal på 39 procent vurderer, at dokumentationen virker positivt, men en opfølgende rundspørge viser, at de generelt har en ambivalent holdning: På den ene side kan dokumentation være et godt arbejdsredskab. På den anden side bruger de for meget tid på at levere dokumentationen.

I øjeblikket er det især arbejdet med elevplaner, der presser skolerne. En skoleleder peger på, at der skal være balance mellem den tid, lærerne bruger på det.

»Jeg er bekymret for, at lærerne bruger mere tid på at skrive end på at undervise. Der skal også være en balance mellem den tid, de bruger på at dokumentere og på at handle på det«, svarer hun.

Lærerne skal også have tid til at læse det, kollegerne skriver om eleverne. Men det element mangler totalt, når undervisningsminister Bertel Haarder taler om elevplaner, lyder det fra en skoleleder.

33 procent af skolelederne »ved ikke«, hvad konsekvenserne bliver af den øgede dokumentation. Det kan hænge sammen med, at det er for tidligt at sige, hvad de nationale test, elevplaner og kvalitetsrapporter fører til.

Pressen styrer politikerne

De sidste 27 procent afviser pure, at mængden af dokumentation bidrager til skolens udvikling. De finder det blandt andet overflødigt, at samtlige elever skal igennem de nationale obligatoriske test, og at der skal skrives elevplaner i alle fag for alle elever. De har heller ikke fidus til kommunale kvalitetsrapporter, virksomhedsplaner, skriftlige evalueringer af samtlige mundtlige prøver, indberetning af elevernes fravær, registrering af lærernes linjefagsbaggrund, indberetning om antal computere per elev og anden statistik til Undervisningsministeriet.

Hos flere nager tvivlen om, hvorvidt oplysningerne overhovedet bliver læst.

»Vores grundige dokumentationsarbejde bliver bearbejdet til Pixi-udgaver, for ellers læser politikerne det slet ikke!« uddyber en skoleleder.

En anden peger på, at politikernes inter­esse styres af, hvad der rører sig i medierne.

»Hvis der i pressen tales om elevers eller læreres fravær, kan vi blive bedt om at gøre rede for det på en meget detaljeret måde. Det tager tid, men vi må stå på spring med alt, lige fra hvor mange penge vi bruger på rengøringsmidler, til hvor mange tosprogede børn der kommer for sent. Lærerne drukner i papirarbejde«, skriver hun.