Good morning, Madame Lærer

I Bruxelles går danske elever i skole med elever fra ni andre europæiske lande. Alligevel lærer de lige så meget dansk, som hvis de havde gået i skole i Danmark. Og lærerne har stort udbytte af at arbejde sammen med kolleger, som gør tingene på en anden måde

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Klokken ringer, og på mindre end fem minutter er gårdarealerne på Europaskolen fyldt med elever i alle aldre, farver og størrelser. Med 3.000 elever fordelt på 147 klasser kan der hurtigt blive trængsel på boldbanerne. Skolen ligger i Uccle, en forstad til Bruxelles, og huser elever og lærere fra ti forskellige europæiske lande. Claus Meineche har været lærer på skolen i fem år. Han underviser de danske elever i 3. klasse i næsten alle fag bortset fra fremmedsprog.

»Man kan sammenligne det med at undervise på en landsbyskole, som er en del af en større skole. Vi sørger for at skabe nogle trygge rammer for eleverne i den enkelte klasse«, siger Claus Meineche, der har en fortid som friskolelærer.

Europaskolen er inddelt i otte sprog­sektioner, og de yngste elever er kun sammen med deres parallelklasser fra de andre sprogsektioner til »European Hours«, hvor man er sammen om forskellige kreative opgaver.

Efterhånden som de bliver ældre, har de også timer som musik, billedkunst og idræt fælles. Fællestimerne foregår på engelsk, fransk eller tysk, afhængigt af hvilket sprog eleverne har valgt som første fremmedsprog.

Forskellige undervisningsmetoder

Skolen breder sig over et meget stort område, som virker grønt og luftigt, på trods af de mange bygninger der kræves, når der skal være plads til flere tusinde elever. Alt ser splinternyt og moderne ud, selv det gamle chateau - slot - hvor administrationen holder til. Det mest iøjnefaldende er dog to halvcirkelformede bygninger på tre etager, hvor den ene huser de yngste elever, som går i primaire, den anden de store fra secondaire, skolens overbygning.

Rikke Sauzet har været lærer i 23 år og har brugt de sidste otte år i den danske afdeling på skolen. Hun underviser primært eleverne i secondaire, men har også specialundervisning i de yngre klasser.

»Langt hen ad vejen underviser vi, som hvis det var en almindelig dansk skole. Vi følger ikke en speciel pædagogik, så alle lærerne griber undervisningen an på hver deres måde«, siger Rikke Sauzet.

Claus Meineche ser de mange forskellige indgange til læring som en fordel:

»Man kan få rigtig meget ud af at arbejde sammen med kolleger, som gør tingene på en anden måde, end man selv gør. Det handler om at acceptere, at andre gør det anderledes, og så se mulighederne og styrkerne«, siger han.

Fælles Mål i dansk

Formålet med at oprette Europaskolen var at sørge for, at børn af udenlandske diplomater og andre udstationerede udlændinge kunne modtage undervisning på deres modersmål, selvom de var langt væk hjemmefra. Samtidig skulle eleverne være i stand til at følge undervisning på deres eget klassetrin i hjemlandet, hvis forældrene rejste tilbage. Danskundervisningen følger derfor Fælles Mål, mens resten af fagene har fælles curriculum for alle skolens elever uanset nationalitet.

»Sprogmæssigt bliver eleverne meget dygtige, så dér har de ikke problemer med at følge med, når de kommer hjem. Niveauet i matematik er også højere her«, siger Rikke Sauzet.

Lærerne i den danske sprogsektion arbejder indimellem på tværs af klasserne, men de samarbejder også ofte med deres kolleger fra de andre sprogsektioner.

»Hvis vi bare arbejdede nationalt, kunne vi lige så godt være et andet sted«, fortæller Claus Meineche.

Sjovt med mange nationaliteter

I dag står der dansk på skemaet efter frikvarteret i 6. klasse. Eleverne fremlægger på skift forskellige avisartikler, de selv har fundet, og stiller spørgsmål til klassekammeraterne ud fra deres oplæg. En elev har fundet en historie fra Politiken om isbjørneungen Knut i ZooBerlin, som nogle dyreværnsgrupper vil have aflivet, fordi hans mor ikke vil vide af ham. Næsten alle 29 elever har en mening om det emne, og til sidst må Rikke Sauzet stoppe diskussionen, så den næste kan komme i gang med sit oplæg.

Nikolaj Pedersen har gået på Europaskolen siden børnehaveklassen. Han er født i Bruxelles, men begge hans forældre er danske. For ham er det helt naturligt at gå på en skole, hvor der hele tiden bliver talt mange forskellige sprog.

»Jeg synes, det er sjovt, at her er så mange nationaliteter, og at man lærer flere sprog. Det er ikke noget, jeg bliver forvirret over«.

Forskel på lærerne

Troels Karlsen kommer fra en folkeskole i Helsingør og har gået på Europaskolen i to år. Han skal tilbage til sin gamle skole i Danmark efter sommerferien.

»Det gode ved skolen er, at der er mange flere resurser. På min skole i Danmark har vi for eksempel kun en gymnastiksal, her har vi fem forskellige. Der er også flere instrumenter i musiklokalet og flere materialer til billedkunst«, siger han.

Selvom klassen har timer sammen med nogle af de franske elever, er de to drenge ikke så meget sammen med de andre nationaliteter uden for skolen eller i frikvarteret.

»Franskmændene er ikke så gode til at tale engelsk, så de er lidt svære at snakke med«, siger Troels Karlsen.

De kan godt mærke, at der er forskel på lærerne, afhængigt af hvor de kommer fra. For eksempel skal eleverne sige Madame og Monsieur til de franske lærere, mens omgangstonen er mere afslappet med de danske undervisere. Franske lærere går også meget op i karakterer og kan godt være lidt strenge, fortæller drengene.

Rikke Sauzet har været lærer på en skole i Hillerød i 15 år, inden hun kom til Bruxelles. Hun kan godt savne teamsamarbejdet indimellem, for det er der ikke meget af. Til gengæld bruger lærerne ikke så lang tid på møder, men underviser i op til 30 lektioner om ugen.

»Som lærere får vi meget frihed til at gøre, som vi selv vil. Men det betyder også, at det er nødvendigt at være meget selvkørende«, siger Claus Meineche.

Europaskolen

Den første Europaskole blev åbnet i Luxembourg i 1953 på initiativ af det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, senere EF. Skolen i Uccle åbnede i 1958 og er den første af tre Europaskoler i Bruxelles. En fjerde åbner efter sommerferien. I alt findes der 13 Europaskoler i syv forskellige europæ­iske lande.

Skolen i Uccle har cirka 3.000 elever fordelt på otte afdelinger: tysk, dansk, engelsk, spansk, fransk, ungarsk, italiensk og polsk. Der går også slovenske og maltesiske elever på skolen, men de har ikke deres egen sprogafdeling. Skolen har en udskiftning på mellem 600 og 700 elever om året. Den danske afdeling har 281 elever.

Skolen er opdelt i tre trin: Maternel, som er børnehaveklassen, primaire som er 1.-5. klasse, og secondaire, som er 6.-12. klasse. I slutningen af 12. klasse skal eleverne til fem skriftlige og fire mundtlige eksaminer for at få »the European Baccalaureate«, Europaskolernes afgangsbevis, som giver direkte adgang til videregående uddannelsesinstitutioner i hele EU og i mange andre lande både i og uden for Europa.

Se mere på http://www.eeb1.com/

1. sprog, 2. sprog, 3. sprog .

På Europaskolen bliver eleverne udelukkende undervist på deres modersmål, når de starter i børnehaveklassen. I 1. klasse vælger eleverne deres første fremmedsprog, som kan være enten tysk, fransk eller engelsk. I 7. klasse begynder de på deres andet fremmedsprog, som også er obligatorisk. I 8. klasse har de mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog samt oldgræsk og/eller latin. Undervisning i historie og geografi foregår på elevernes første fremmedsprog fra 8. klasse. Bortset fra oldgræsk og latin bliver al sprogundervisning varetaget af lærere, som har det pågældende sprog som modersmål. Elever, som begynder på skolen midt i skoleforløbet, kan få ekstratimer i det første fremmedsprog, hvis de har behov for det.

I de små klasser er elevernes skema helt fastlagt med særlig fokus på undervisningen i modersmålet, matematik og det første fremmedsprog. I de ældre klasser får eleverne mulighed for selv at sammensætte en del af deres skema, så længe de overholder det fastsatte ugentlige timetal. I nogle fag er der mulighed for at vælge mellem et normalt og et udvidet niveau, og derudover kan eleverne vælge en række ekstra aktiviteter som praktisk fysik eller biologi.