Triumferende forkynder undervisningsministeren, at nu skal der investeres hundreder af millioner kroner på indkøb af IT til skolerne. Det er der prestige i, og det er godt. Men undervisningsministeren er tavs som graven, når det drejer sig om indkøb af undervisningsmateriel i øvrigt til skolen. For nylig kunne Politiken i en stort opsat artikel rapportere om en katastrofal mangel på tidssvarende lærebøger i folkeskolen. Her halter man, hvilket enhver lærer i folkeskolen af egen smertelig erfaring ved, håbløst bagefter og mangler i den grad ressourcer. Hvorfor prioritere så indlysende skævt?

Undervisningsministeriet påstår (når det ikke lige drejer sig om IT), at kommunerne har ansvaret, og kommunerne sender sorteper videre til skolerne, der så er lige vidt.

Allerede i 1995 konstaterede et udvalg, nedsat af Folkeskolerådet, at de ny skoletanker og læseplaner kun kunne føres ud i livet med ordentlige ressourcer til indkøb af moderne, inspirerende undervisningsmaterialer. Intet initiativ siden da fra centralt hold. Og udvalget havde tydeligt gjort opmærksom på, hvor galt det i forvejen stod til: 'Antallet af indkøbte bøger i perioden 1975-1993 er faldet med mere end 60 procent'.

Det er vigtigt med moderne elektronisk udstyr, men det er langtfra hele sagen. Hverken fagligt eller pædagogisk. Det burde Undervisningsministeriet have reageret på for længst. Der blev også, på ny, gjort opmærksom på miseren her i bladet for nogle måneder siden. Is the rest silence?

Thorkild Borup Jensen

København