I stedet for at bruge ekstra 350 millioner kroner på forsøg med en såkaldt helhedsskole, hvor skole og fritid skal smelte sammen, bør pengene gå til at forbedre folkeskolens fysiske rammer, til lærernes efteruddannelse, til mere IT i skolen og til at sørge for, at klassekvotienterne ikke bliver for høje.

Havde det ikke været for kravet om mere IT, så kunne teksten såmænd godt være sakset fra en pressemeddelelse fra Danmarks Lærerforenings informationsafdeling, for der peges på væsentlige problemer, og hverken forening eller medlemmer har udtrykt begejstring for de discountløsninger, som kommuner rundt omkring forsøger sig med. Der er ikke mange af de fritidshjem tilbage, som man tidligere var så stolt over. I stedet brokkes børnene sammen på skolefritidsordninger, SFO'er, i ringere lokaler uden ordentlige udearealer og med kortere åbningstider. Og visse steder med så stort gennemtræk i personalet, at den faste stab i perioder mest består af såkaldte pædagogiske medhjælpere - ofte unge, der ikke er kommet i gang med studiet og lige skal tjene lidt penge som uuddannet arbejdskraft.

Men de indledende sætninger er ikke fra DLF. De er fra Kristeligt Folkeparti, som har meddelt, at man siger nej til finanslovsaftalen om at bruge 350 millioner ekstra kroner på forsøg med helhedsskole.

Så sådan er situationen nu. Kristeligt Folkeparti var med i forliget om folkeskoleloven i 1993, så de har reelt vetoret. Og hvis Centrum-demokraterne - som i sene natlige forhandlinger i november fik de øremærkede millioner ind i finansloven - er lige så faste i kødet som De Kristelige, så bliver resultatet, at folkeskolen går glip af pengene.

Men der er faktisk en udvej. Hvis De Kristelige og Centrum-demokraterne sætter sig sammen, så kan de undersøge:

- Om de sammen synes, at folkeskolens lærere har behov for mere efteruddannelse - for eksempel i læseundervisning, natur/teknik og integration af edb i skolens fag?

- Om de mener, at skolernes muligheder for at integrere tosprogede kan forbedres?

- Om de synes, at lærernes muligheder for at støtte det enkelte barn - både de socialt belastede og de fagligt svage og stærke - er gode nok?

- Om de mener, at der kan gøres mere for at udvikle bedre samarbejdsformer mellem forældre og skole? Og mellem folkeskolen, børneinstitutioner, ungdomsuddannelser og lokalsamfund?

Og:

- Om de synes, at den decentraliserede danske folkeskole har muligheder nok for at videregive kulturarven - og om den støtter

børnene nok i at være danske på en ny, kosmopolitisk måde i informations- og videnssamfundet?

Hvis der kan opnås enighed om nogle af de spørgsmål, vil der nemt kunne defineres projekter, som kan give større helhed i skolens undervisning og elevernes læring. De 350 millioner kroner vil sagtens kunne få ben at gå på - til relevante helhedsprojekter vel at mærke.

Med den politik, de to midterpartier står for, vil et nej til sådanne tiltag virke hult - uanset hvem det måtte komme fra.

-th

Læs side 16

Hvis De Kristelige og Centrum-demokraterne er lige faste i kødet, går folkeskolen glip af 350 millioner kroner