Skoleledelse er på dagsordenen. Ofte hører man, at lærere ikke vil ledes. Det skulle angiveligt skyldes, at lærere selv er ledere i forhold til klassen, men det er en skrøne, at der ikke er brug for ledelse i folkeskolen. Det er imidlertid værd at vurdere, hvilken ledelse der fremmer undervisningsmiljøet i skolen.

Hovedstyrelsen har i oplægget til medlemsdebat om en ny arbejdstidsaftale beskrevet, hvorledes et ændret syn på lærerarbejdet må få konsekvenser for ledelsesarbejdet. Mange ledere er gennem de seneste år presset ind i en lederrolle, der ikke harmonerer med den vigtigste opgave, enhver skoleleder må have, nemlig at skabe et kreativt og udviklende undervisningsmiljø, hvor elever og medarbejdere udfordres positivt, hvor forældre kan glædes over at sende børnene hen, og hvor samfundet kan se stor nytte af skattekronerne.

Det er ikke kun lærernes arbejdstidsaftale, der har været med til at presse lederne ind i en meget lidt konstruktiv rolle. Det har arbejdsgiverne også andel i. Kravet til skoleledelse er vokset, i takt med at decentraliseringen har udviklet sig til det groteske. Hvor man eksempelvis tidligere kunne have en lønkyndig i forvaltningen, skal lederne nu mange steder selv forhandle med alle personalegrupper. Der findes utallige andre eksempler på irrationelle udlagte opgaver, der tager en stor del af den ledelsestid, der kunne have været brugt betydeligt mere konstruktivt.

De seneste år er der brugt meget energi på at pointere, at skoleledelse ikke er noget særligt. Også fra kommuners side har der været argumenteret med, at skolerne har brug for generelle frem for faglige ledere. Skoler har brug for ledere, der kan håndtere både administrative og personalemæssige forhold, men skoleledernes allervigtigste opgave, at skabe grundlag for en rigtig god undervisning, skal prioriteres langt højere af ledernes arbejdsgivere.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) har foretaget undersøgelsen 'Lederpejling', der afdækker vigtige sider af ledelsesvilkårene og ledernes egne holdninger til udvikling af lederrollen. Kun ti procent af skolelederne har en forudgående lederuddannelse mod 21 procent på hele FTF's område. Der er 11 procent, der slet ingen lederuddannelse har. Mere uddannelse er i høj kurs hos lederne. Formel uddannelse og læring på jobbet kommer ind på klare førstepladser. Det er både interessant og positivt, at lederne i Danmarks Lærerforening hælder til deres faglige organisation som et redskab i læring af ledelse. Det er en tillidserklæring, vi som organisation må tage alvorligt. Der sker en stor udskiftning af ledere i de nærmeste år. Det er nødvendigt, at kommunerne prioriterer førlederuddannelser og egentlig uddannelse af deres skoleledere. Der er slet ikke råd til at lade være.