Nuancerne forsvinder

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alt for længe har debatten om folkeskolen manglet nuancer. Det har ført til en politisk dagsorden, som er præget af kunstige modsætninger, og hvor man groft sagt enten er for eller imod. Et godt eksempel er synspunktet om, at elevernes faglighed skal styrkes. I folkeskoledebatten bliver det nemlig ensbetydende med, at man dermed vil nedprioritere de sociale og kreative elementer i folkeskolen. Men hvornår er faglighed og kreativitet blevet hinandens modsætninger?

Som samfund og forældre ønsker vi ikke, at eleverne bliver små robotter, der kan de rigtige svar, men som ikke kan fungere i et fællesskab. Omvendt ved alle, at børnene skal have gode almene og basale faglige færdigheder for at kunne gennemføre en uddannelse, få et job og deltage i samfundslivet. Tingene hænger sammen.

Men det er ikke det billede, man får, når man følger den politiske debat. Debatten om folkeskolen er nemlig blevet et »enten-eller«-slagsmål. Enten går man ind for faglighed, eller også vil man styrke de sociale færdigheder. Enten mener man, at test og dokumentation er positivt for børnenes læring, eller også er man på holdet, der mener, at test er roden til alt ondt. Nuancerne forsvinder.

Der er behov for en kursændring i debatten om folkeskolen. Et opgør med ideen om, at forskellige hensyn er modsatrettede. Hvorfor hænge fast i kunstige modsætningsforhold? Den danske folkeskole er gennemsyret af bevidstheden om, at børnenes indlæring hænger tæt sammen med trivsel og kammeratskab. Men vi må omvendt ikke bilde os selv ind, at når blot børnene har det godt med sig selv og med hinanden, så kommer den grundlæggende boglige faglighed af sig selv.

Vi gør børnene en bjørnetjeneste ved at polarisere folkeskoledebatten - ved at gøre folkeskolen sort eller hvid.

Mit budskab er, at vi skal gå fra »enten-eller« til »både-og«. Vi skal have unge mennesker, som både fungerer godt socialt og kreativt og har stærke faglige evner og færdigheder.

Dansk Industri er ofte blevet skudt i skoene, at når vi taler om behovet for øget faglighed, så er det udelukkende for at styrke eliten. Intet kunne være mere forkert. Øget faglighed handler om alle elever og måske især gruppen af elever, som klarer sig dårligst.

Virksomhederne ved, at skolen er fundamentet for både uddannelse og beskæftigelse, og derfor er det vigtigt, at alle elever kommer godt fra start. Som det er i dag, kommer alt for mange elever ud af skolen uden en succesoplevelse.

Dansk Industri vil tage et medansvar for, at der ændres på den sag. Derfor vil vi i løbet af sommeren og fremefter igangsætte en fremadrettet og positiv udviklingsdagsorden for folkeskolen, som sætter fokus på, at alle elever skal kunne forstå, analysere og mestre en omverden i hastig forandring. Startskuddet vil lyde på et skolepolitisk topmøde i august 2009, hvor vi vil forsøge at samle skolens parter om en langsigtet folkeskolepolitik, hvor vi opgiver tanken om, at forskellige hensyn som udgangspunkt er modsatrettede.

»Der er behov for en kursændring i debatten om folkeskolen. Et opgør med ideen om, at forskellige hensyn er modsatrettede«.