Debat

OK og tvivl

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 11 læste jeg, at Poul Winckler er citeret for at sige: 'Hvis man har råd til det, er det fint med mig. Men man skal være varsom med sådan noget. Det er ment som en opbakning til forhandlerne, men jeg er ikke sikker på, at det har den effekt'.

I første omgang troede jeg, det var en fejl, og at det var Ole Andersen, som havde udtalt det, men jeg tror ikke på, at Folkeskolen også har lavet denne fejl. Det må være nok, at de lader Ole Andersens udtalelser, hvor han sår tvivl om fejl i annoncen og vores forståelse af indholdet, stå uimodsagt på Netavisen fra den 11. frem til den 14. marts i bladet.

Når jeg efterhånden er blevet overbevist om, at Poul Winckler er blevet citeret rigtigt, skyldes det, at han også på baggrund af KTO-undersøgelsen (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) om Ny Løn kunne udtale, at den er kommet for at blive, på trods af at 87 procent af KTO's medlemsorganisationer var blevet mødt af kommunerne med en udmelding om, at der ikke var nogen penge at forhandle om.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er fuldstændig forståeligt, at arbejdsgiverne søger at så tvivl om budskabet, det er mindre gennemskueligt, hvorfor det også er fagforeningsledere, der gør det. Det kunne selvfølgelig skyldes, at når de snakker om et par flasker rødvin, og når jeg snakker om en flaske rødvin, er det ikke samme pris, vi taler om. Hvis man tilhører Peter Brixtoftes vennekreds i Farum, kan vi konstatere, at en flaske rødvin kan koste op til 8.000 kroner, og så er det jo rigtigt, at forlodsfinansieringen svarer til et par flasker rødvin, men for os andre er 15.000 kroner nu ret mange penge.

Hans-Henrik Westerling

kredsformand Midtsjællandskredsen