Debat

Sejr for KL

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når man læser Folkeskolen nummer ti, så står DLF næsten med sejrens palmer i hænderne, 'Alle lønkrav er opfyldt' og så videre. Men så vidt jeg er informeret, så vil Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansattes (KTO) lønstigning i den kommende periode være 4,25 procent, mens lærerne kun får 3,85 procent, hvis man er så heldig at få del i den decentrale løn, ellers får man kun 3,15 procent i lønstigning, altså 1,1 procent mindre end resten af KTO-området. Så vores forhandlere må have været meget nøjsomme, eller også har de glemt lommeregneren.

Samtidig har vores kongres sagt, at der skal arbejdes mod at afskaffe den decentrale løn; men en kraftig stigning, er det et skridt på vejen? Nej, et skridt på vejen er en formindskelse af den ubrugelige (inden for lærerområdet) decentrale løn, så endnu en gang har vores forhandlere nået et resultat, som ligger langt fra det ønskede.

Så sejrens palmer er vist gledet DLF af hænde, og nu forsøger 18 i hovedstyrelsen at sælge os noget, som mildt sagt ikke er særligt godt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hovedstyrelsens anbefaling af arbejdstidsaftalen, hvor de heller ikke kunne gennemskue tingene. Er det nu det samme, der er ved at ske igen? Jeg tror det, og Kommunernes Landsforening står og gnider sig i hænderne, hvis vi stemmer ja, for så har de fået den decentrale løn, de ønsker.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Derfor, stem nej til overenskomstresultatet ved urafstemningen, så formanden og flertallet i hovedstyrelsen forstår, at de skal høre på os på gulvet, for det er os, der skal leve med resultatet af forhandlingerne.

Jørgen Hansen

Vestre Sottrup