Gennem samtlige år, jeg har været medlem af DLF, erindrer jeg ikke, at man fra et flertal i hovedstyrelsen har lagt op til, at man anbefalede medlemmerne at stå fast på nogle en gang vedtagne principper, som af modparten har været gjort til genstand for forhandling.

Flertallet er i sin 'professionalisme' (undskyld citationstegnene!) blevet levebrøds-fagpolitikerne, der som de fleste øvrige politikere agerer ud fra dogmet om, at 'politik er det muliges kunst'.

Naturligvis skal der indgås kompromiser med vor modpart. Naturligvis vil det oftere være sædvanen end undtagelsen at indgå disse kompromiser. Men de skal ikke indgås for enhver pris. Hvis man ikke i den nuværende situation, med kongresvedtagelse og følgevirkninger af udvidelsen af den decentrale lønpulje in mente, skulle sætte hælene i og sige nej, hvornår skulle vi så?

Det lyder hult, når vi gang på gang nærmest per automatik hører om, hvor nytteløs en konflikt vil være. Når vi hører om, hvor meget dårligere resultat der vil komme ud af et diktat.

Det ville have klædt hovedstyrelsen, hvis de i denne situation havde lyttet til, hvad der rører sig blandt medlemmerne. Der blev åbenbart ikke rusket nok op i de 'godt og vel' etablerede ved sidste hovedstyrelsesvalg. Vi må ruske i dem igen - stem nej!

Jens Lycke Wind

Dybbøl