Debat

Dum eller fræk

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jens Colding (Folkeskolen nummer ti) kritiserer, at jeg for et års tid siden fremsatte en stærk kritik af den internationale læseundersøgelse, samtidig med at jeg nu i ny 'bagsmæk' anvender dens konklusioner til at påvise, at der er for meget Ole Bole i dansk læseundervisning. Sig mig engang, Jens Colding: Er du dum eller fræk? Du må da efterhånden være den eneste i det ganske land, der ikke ved, at der findes to internationale læseundersøgelser: IEA-undersøgelsen fra 1991 og Nordlæs-undersøgelsen fra 1996, hvoraf den sidste ud over at undersøge elevernes læsefærdighed også skulle forsøge at belyse eventuelle forskelle i undervisningsformen mellem Danmark, Sverige og Finland. Man fandt, 'at danske lærere benyttede bogstavindlæring, analyse- og synteseøvelser i længere tid end lærerne i Sverige og Finland (side 175)', og at 'klasser med elever, som overvejende havde gode læsefærdigheder, arbejdede mere selvstændigt eller i grupper end klasser med elever, som overvejende havde dårlige læsefærdigheder' (side 176).

Men Nordlæs-undersøgelsens resultater passer ikke, siger Jens Colding:

'Grunden til læseundersøgelsens pauvre resultat er nemlig, at de arme lærere er blevet pisket rundt i manegen af emsige pædagogiske 'forskere' og har følt sig tvunget til at forlade traditionel og gennemprøvet metode, didaktik og pædagogik til fordel for vidtløftige og ikke gennemprøvede ideer.'

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hvorfra ved man det, Jens Colding?

Steen Larsen

lektor, Danmarks Lærerhøjskole