Debat

Målet er en bedre skole

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi er ved at nærme os målstregen for, hvor mange kommuner der kan begynde skoleåret 2009 med en ny lokal arbejdstidsaftale indgået på baggrund af arbejdstidsaftale for 2008.

Det er et flot resultat, at der indtil nu i 66 af landets 98 kommuner er indgået aftale om at tilslutte sig det skolesyn, den ny arbejdstidsaftale er udtryk for.

Det styringsmæssige omdrejningpunkt i aftalen er relationen mellem den professionelle lærer og ledelsen. Med den professionelle lærer forstås en lærer, der påtager sig ansvaret for selvstændigt at løse undervisningsopgaven. Det sker i respekt for de målrammer, der er sat for skolens virksomhed af skolens ledelse, til hvem der stilles krav om, at de skal udvise klar og tydelig ledelse.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det lyder jo indlysende, men det ville være dumt at påstå, at det er så enkelt. Vi har jo med levende mennesker at gøre.

Derfor er det mere end vigtigt, at både lærere og ledere udviser vilje og tid til at sætte sig grundigt ind i, hvilke forudsætninger og forventninger der ligger til grund for den nye aftale.

Der er brugt uanede mængder af tid af de centrale og lokale aftaleparter, inden aftalerne er kommet i hus. Nu er det aftalens brugere, der skal klædes på.

Det sker først og fremmest ved at gøre sig bekendt med aftalens indledende bemærkninger og med bilag 1, der beskriver skoleårets planlægning. I de fleste lokalaftaler er aftalens idegrundlag yderligere beskrevet.

Og det, der er beskrevet, skal tages bogstaveligt. Når det står anført, at aftalen bygger på tillid, dialog og samarbejde mellem skoleledelse og lærere om hele skolens virksomhed, så skal det have en konsekvens i hverdagen på skolen, og det samme gælder, når der står, at ledelsen og lærerne løbende skal være i dialog om mål og resultater i undervisningen.

For at indfri sådanne forudsætninger nytter det altså ikke - som udviklingen har været mange steder - at skolens ledelse bliver trukket væk fra skolen i tide og utide til møder rundt om i kommunen om dette og hint.

Skal arbejdstidsaftalen blive den nyskabelse, den er tænkt som, skal lærerne kunne komme i kontakt med ledelsen, og ledelsen skal have tid til at være til stede i skolens hverdag.

Jeg vil indtrængende opfordre til, at aftalen indledes med drøftelser på skolen af, hvad det er for ændringer af den nuværende praksis på skolen, som den forudsætter. Det er en forudsætning for at komme godt i gang. Det vil være forskelligt fra skole til skole, hvad der skal tages fat på, og man når ikke det hele i år et. Det vigtigste er, at alle medvirker konstruktivt og er åbne over for nye arbejdsgange.

»Skal arbejdstidsaftalen blive den nyskabelse, den er tænkt som, skal lærerne kunne komme i kontakt med ledelsen, og ledelsen skal have tid til at være til stede i skolens hverdag«.