Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
To overheadprojektorer lyser, Pisa-opgaver lægges på og kommenteres. Det er lektor Inge Henningsen, der holder foredrag. Overskriften er »Opgaverne i Pisa 2003: Fejl, mangler og misforståelser«. Vi er på Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet.
I lokalet sidder omkring 15 personer og lytter. Deriblandt professor Niels Egelund, lektor, ph.d. Annemarie Møller Andersen og seminarielektor Peter Weng, der alle står bag arbejdet med Pisa-testen.
Inge Henningsen taler om misforståelser, sjusk og oversættelsesfejl. Hun spørger, hvorfor man fusker med tallene, hvorfor tallene i de forskellige landes opgaver ikke er de samme, hvorfor grafen i en opgave er flyttet i forhold til de tal, den repræsenterer. Hun fortæller, at man som statistiker bliver oprørt.
»Det virker på mig, som om de, der udarbejder disse opgaver, ikke kan overskue at stille en opgave op«, siger hun.
Og hun fortæller, at når hun udarbejder opgaver til de studerende, får hun altid nogle kolleger til at læse dem igennem inden.
»For eksempel spørger de mig, om der er en pædagogisk grund til, at jeg bruger to forskellige ord for det samme begreb. Ups, nej, må jeg svare og så kan jeg rette opgaven, inden de studerende får den«.
Hun efterlyser, at folkene bag Pisa havde gjort det samme.
Hun fortæller, at hun har vist en opgave om smertestillende piller til en farmaceut, der brød ud i latter efter at have læst den. Pisa-opgaven har kun ét pointgivende svar, men der er faktisk to løsninger. Desuden skal eleverne læse fire forskellige præparaters indlægssedler for at nå frem til et svar. Det har jo intet med virkeligheden at gøre, påpeger Inge Henningsen. Og Pisa-folkene siger, at testen skal afspejle virkeligheden. I øvrigt har pillerne ikke brugbare vejledninger, så opgaven er slet ikke i orden.
Pisa er ikke ren forskning
Efter foredraget var der diskussion. Én fremhævede, at man næppe kunne være uenige om, at disse Pisa-opgaver ikke er hensigtsmæssige.
Niels Egelund fortalte, at man har konstrueret tre gange så mange opgaver, som man skal bruge, og har kasseret to tredjedele. Alle eksemplerne, Inge Henningsen viste, var fra de kasserede opgaver, men man havde valgt at lægge dem frem, fordi de er eksemplariske for Pisa-opgaverne.
»Om man kan finde fejl i de ikke-frigivne opgaver? Det ville man formentlig kunne, men forhåbentlig ikke i den grad, som Inge Henningsen viser her i dag«, sagde Niels Egelund.
Pisa-kollega Annemarie Møller Andersen gik imidlertid i rette med Egelund og forklarede, at to af de fremviste opgaver havde været med i Pisa-testen tidligere, men ikke var med længere.
»Men hvorfor lader I os læse opgaverne, når I bagefter siger, at de er kasserede, fordi de ikke er gode nok«, spurgte Inge Henningsen.
En tilhører mente, at man kan frygte for troværdigheden. Han spurgte, hvad Pisa-folkene ville gøre ved det. En mulighed er at sige, at Pisa ikke er forskning, men et politisk arbejde, foreslog han.
Niels Egelund svarede, at Pisa ikke er ren forskning.
»Det er et politisk projekt. Men 58 videnskabelige miljøer over hele verden ville kaste sig over det, hvis det var noget bras. Vi mener, vi er langt fremme her. Om det så skal kaldes forskning eller noget andet, ved jeg ikke. Det er et politisk projekt, som OECD-landene har besluttet at gå ind i, og hvis ikke vi kunne gå ind for det, så ville vi jo ikke gøre det«, sagde Niels Egelund.
jvolsen@dlf.org
hlauritsen@dlf.org
Den skulle aldrig have været med
Inge Henningsen har fuldstændig ret i, at opgaven »Gang« er urimelig og misvisende, siger professor Mogens Niss, Roskilde Universitetscenter. Han sidder i den internationale ekspertgruppe i Pisa, der formulerer opgaverne i matematik.
»Gang« var med i Pisa 2000, men det skulle den aldrig have været, mener han.
»Den er blevet meningsløs, fordi de oprindelige forklaringer af baggrunden for opgaven blev skrællet af inden indsættelsen i Pisa 2000«.
Han vil ikke kommentere de øvrige eksempler på dårlige opgaver, som Inge Henningsen kommer med, eftersom det ikke er matematikopgaver. Dog: »Opvækst« er også en matematikopgave, men dér er det oversættelsen, der er ringe, og det er ikke hans bord, siger Mogens Niss.
jvo og hela
