Det er med beklagelse, at jeg kan læse, at Signe Holm-Larsen i Folkeskolen nummer 10 har misforstået anmeldelsen af hendes bog 'Projektopgaven, sådan kan det gøres'.

Det ville aldrig falde mig ind at anfægte det arbejde, der gøres rundt om på skolerne. Jeg er derimod rystet over, at Undervisningsministeriet slipper en bog ud om projektopgaven, der bruger eksempler på (også ifølge forfatterens egen definition) problemformuleringer, som er overskrifter på rene emnearbejder.

Problemformuleringer skal angive problemer og arbejde med analyse af disse. Men når Signe Holm-Larsen skal finde eksempler, går det galt, for eksempel side 47:

'Hvilke fisk findes der i ferskvand og i saltvand?'

'Hvad kan man fange som lystfisker?'

'Hvad bestiller politiet?'

Er det ikke flotte overskrifter på emnearbejde, men hvor er problemet?

Tilsyneladende har Signe Holm-Larsen overset projektopgavens vigtigste pointe, nemlig det, at et projekt tager udgangspunkt i elevernes undren og interesse for at få besvaret deres egne spørgsmål om et område. Bogen viser flere steder tendens til at omklamre eleverne og øge lærerens indflydelse, selvom han har fået en ny, smuk titel, vejleder.

Som et pudsigt kuriosum, der afdækker lærerens rolle, skal jeg til slut bare citere en anden pudsig detalje fra side 20.

Under omtalen af ulempen ved gengangeremner siges der, at det er uhensigtsmæssigt og 'ikke alene bliver for ufestligt ved fremlæggelsen at høre det samme flere gange . . .', skrevet til lærere, der i årevis har eksamineret i mundtlig dansk og fremmedsprog, hvor kravene til det festlige på en eller anden måde er blevet nedtonet i prøvebestemmelserne.

Jesper Haghfelt

Herfølge