Tjenestemænd og stat har lagt penge i statskassen til pensionen. Disse penge har ingen set, de forrentes ikke, men de reguleres gennem afsmittende virkning fra overenskomsternes generelle lønstigningssum.

Overenskomstansatte lærere og kommunen lægger penge i lærernes pensionsfond til deres pension. Disse penge er synlige, de forrentes, forvaltes og udbetales til sin tid.

Mekanismen ved de to pensionsformer er stort set ens.

Det svage punkt for statstjenestemændene er imidlertid, at den specielle del af lønstigningssummen er virkningsløs på deres pension. Denne del har blandt andet været brugt til omklassificeringer, decentral løn og lærernes pensionsfond. Da disse stigninger efterhånden får virkning på alle, er de faktisk skjulte generelle tillæg. Statspensionister, der er pensioneret på slutløn for bare fem år siden, er fire løntrin bagud i forhold til pensionister, der i dag pensioneres på slutløn.

Kongresbeslutning af 1997 forlanger dette ændret gennem et politisk initiativ. Hovedstyrelsen arbejder for, at statspensionen skal følge den almindelige lønudvikling.

Pensionisten er ikke på aftægt. Pensionen er en efterbetaling af opsparet løn. Vores pensionskasser er henholdsvis statskassen og lærernes pensionsfond. Vi har krav på en kvalificeret regulering, forrentning og forvaltning af de penge, der er indbetalt.

Som afgået kongresdeltager for pensionisterne pr. 1. april er jeg tilfreds med hovedstyrelsens holdning til kongresbeslutningen i denne sag.

Peter Bruun

Roskilde