Debat

Tilsidesættelse
Delresultatet vedrørende decentral løn, som ledelsen og et flertal af hovedstyrelsen har sagt ja til, anser vi som en klar tilsidesættelse af kongresvedtagelsen fra overenskomstkongressen 1996.
Kongresvedtagelsen siger: 'Foreningen skal under aftaleforhandlingerne arbejde for at den decentrale løn afskaffes for lærerne'. Det blev præciseret, 'at skridt i denne retning kan være, at eventuelle midler til decentral løn begrænses'.
Vi kan ikke fortsat have tillid til en foreningsledelse, der indgår aftaler, som går imod foreningens højeste myndighed - kongressen.
Det resultat, formanden har forhandlet sig frem til, indebærer en væsentlig forøgelse af den decentrale lønpulje.
Derfor må vi stemme nej til resultatet.
For:28
Imod:0
Undlader at stemme:0
For 28 lærere på Nydamskolen, Vester Sattrup.
Jørgen Lind
tillidsrepræsentant