Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er meget få lærere, som tror, at undervisningen bliver bedre af, at vi skal konkurrere om vores egen løn.
Derfor har der været en markant afvisning af individualiseret og decentral løn i DLF.
Desværre ser det ud som om, et flertal i foreningens hovedstyrelse nu har opgivet denne modstand.
Flertallet af hovedstyrelsesmedlemmerne tog ikke medlemsundersøgelse og kongresvedtagelse alvorligt, men stemte for
- at den decentrale løndel vokser
- at lærerne i Aalborg (eller Ballerup eller andre steder) fortsat må risikere at se andre organisationer løbe med deres lønkroner
- at anvendelsen af de decentrale midler nu udvides til også at omfatte efteruddannelsesområdet, så vi selv skal betale for det, der før har været en ren arbejdsgiveropgave.
Det er for mig at se igen et helt uacceptabelt brud på en kongresbeslutning.
Naturligvis skal man vurdere et overenskomstresultat i sin helhed. Og ja-sigerne påpeger lønudviklingen som det, der skal få os til at sluge den decentrale kamel.
Forliget indeholder en lønstigning på 4,25 procent (jeg kan nu kun få det til 3,85 procent, når man trækker pensionsdelen med videre fra, som DLF-medlemmer ikke får noget ud af i denne omgang).
Men selv 4,25 procent over to år giver jo kun lige netop en dækning for den nuværende inflation, som er over to procent om året.
Selv KTO's (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) Poul Winckler siger da også temmelig behersket, at forliget kun giver mulighed for en meget svag reallønsfremgang. Kan det virkelig få nogen til at sluge kamelen?
Så tænk over de skræmmende konsekvenser, en fortsat individualisering af vores lønfastsættelse kan få.
Vi ved jo godt inderst inde, at de ikke stopper, før skolelederen får lov tilat gå rundt på lærerværel-set og dele ud for 'godtteamwork' eller 'udviklingsorienteret indsats' eller 'ingen sygdomsfravær' - eller andre mulige 'objektive' kriterier.
Vi ved, at hvis vi skal have skolen til at fungere bedre, så skal vi samarbejde med hinanden og med eleverne - og derfor skal vi ikke videre ad den vej, hvor vi hele tiden skal vejes og findes for lette - eller tunge i forhold til hinanden. Jeg stemmer nej til den udvikling.
Peter Hess-Nielsen
næstformand
Ballerup Lærerforening
