Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jeg er ikke skuffet over pensionisternes utilfredsstillende overenskomstresultat, jeg er oprørt og vred. Skuffet er man jo kun, når man har haft forventninger, der ikke er blevet indfriet, og mine forventninger har længe ligget på et meget lille sted som følge af DLF's lunkne og valne holdning til pensionisterne.
Hovedstyrelsens flertal har aldrig villet forstå, at pensionisternes interesser i dag ikke som tidligere kan varetages gennem enkel automatik. Lærerpensionisterne er ikke længere en stort set homogen gruppe med helt sammenfaldende interesser, og vi lider sammen med alle andre ældre under at være samfundets 'pensionsbyrde', det vil sige være under pres.
Den manglende forståelse for, hvad samordningsmanipulationerne, lærerpakkens skalaløft og flere magre overenskomstresultater har betydet for pensionisterne, ereksempler herpå. Sidst har formanden erklæret, at hun ikke vil løfte sløret for sinstrategi og taktik i varetagelsen af pensionisternes tarv - ikke bare i forhandlingssituationen (forståeligt), men heller ikke senere. Kun gi-vet et vagt løfte om, at viikke skal blive glemt. Det sagde Martin Rømer også! Jeg kalder det foragt for medlemmerne.
Når jeg er oprørt og vred, skyldes det ikke kun det dårlige resultat, men også forløbet gennem det sidste halve års tid, som det har kunnet følges gennem Folkeskolen og dagspressen. For mig at se et grotesk narrespil.
På kongressen i oktober opstilling af moderate, ikke særligt konkrete krav ledsaget af tilsagn fra Anni Herfort og Stig Andersen om seriøst arbejde for mindskelse af ubalancen mellem de erhvervsaktives og pensionisternes indtægtsudvikling. Under forhandlingerne knæfald for Lykketofts påstand om, at pensionisterne jo har det meget godt (vi betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag). Derpå forsøg på at overtale Fraktion 4's hovedstyrelsesmedlemmer og kongresdelegerede til at anbefale et ja ved den kommende urafstemning. Spot til skade!
Endelig er jeg oprørt og vred over, at lærerpensionisternes forhold skal forhandles i statsligt og ikke kommunalt regi med manglende mulighed for stillingtagen til følge. Det er udemokratisk og diskriminerende.
Jørgen Pagh Andersen
Københavns Lærerforenings pensionistafdelings faglige udvalg
