Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er min opfattelse, at Danmarks Skolelederforening er ved at køre sig selv op i et hjørne, hvorfra der ikke fører nogen vej.
I et nyhedsbrev sendt til Skolelederforeningens medlemmer her for nylig opsummeres baggrunden for Skolelederforeningens ønske om at samle skolelederne (Fraktion 3) i en landskreds.
Der fokuseres i argumentationen meget på forholdet mellem den lokale kreds og skolelederne. Danmarks Skolelederforening er angiveligt bekymret for, at skolelederne skal komme i en loyalitetskonflikt, når de som kommunalbestyrelsens repræsentant på skolen eksempelvis skal gennemføre besparelser.
Jeg mener, de lokale kredse i almindelighed respekterer, at en skoleleder selvfølgelig er forpligtet af skolens budget. Det respekterer de fleste lærere også. Ligeså respekterer de lokale kredse naturligvis, at skoleledere over for kommunen kan blive pålagt at komme med forslag til besparelser på deres skole. Besparelser, som muligvis ikke harmonerer med kredsens holdning - eller med lærernes opfattelse.
I stedet for at 'løbe af gårde' synes jeg, Skolelederforeningen skal gå ind i det vanskelige og tidskrævende - men nødvendige - arbejde med udvikling af et bedre samarbejde mellem lokalkreds og skoleledergruppe.
Derfor foreslår jeg Danmarks Skolelederforening - som jeg selvfølgelig er medlem af - at trække sit 'råd' til Danmarks Lærerforening om at ændre vedtægterne.
Skolelederne bør forblive medlemmer af den lokale kreds.
Henning Olsen Mundbjerg
viceskoleinspektør
(tidligere kredsformand)
Undervisningscentret
Aabenraa
