Debat

Hov hov, du

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer ti har Reinhard Werner et indlæg, der tilsyneladende er et svar på vores læserbrev i nummer otte.

Når vi skriver 'tilsyneladende', er forklaringen, at Reinhard Werner åbenbart her har læst, at vi mener, at DLF skal gå i coma. Denne tolkning af vores indlæg når Reinhard Werner frem til ved at sætte lighedstegn mellem 'at gå i coma' og at fastholde foreningens aftale ved OK 95 med de øvrige FTF-K-organisationer.

Det var den aftale, kongressen i 95 ønskede fastholdt!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er efter vores opfattelse ikke at gå i coma. Det er tværtimod at bekæmpe de arbejdsgiverintentioner, som vi henviser til i nummer otte.

Det er at arbejde for medlemmernes løn- og tjenstlige interesser.

Godt nok på en anden måde end Reinhard Werner.

Vi spurgte i nummer otte: 'Tror Reinhard Werner ikke, at den interne FTF-K-aftale eksisterer?'

Se, det svarer Reinhard Werner ikke på. Det er imidlertid denne aftale, vore indlæg har handlet om.

Det kunne måske få krudtrøgen til at lette, hvis foreningens ledelse/formand - endnu en gang - oplyste, at FTF-K-aftalen eksisterer. Det skal vi hermed opfordre til, at ledelsen gør.

Som nævnt tidligere, denne aftale er væsentlig for vor opfattelse.

Bjarne Kristiansen

og Paul Hagh Petersen

kongresdelegerede

Roskilde Lærerforening