Da jeg gik i skole, havde vi en dansklærer, som var skrap til det der med at analysere og sætte kommaer. Han brugte vist flere hundrede timer på at lære os det, og vi var da også et par stykker, der fik det lært. Vi er senere blevet skolelærere. De andre blev ingeniører, landmænd, kontorchefer og meget andet.

Vi, der blev skolelærere, er af den faste overbevisning, at den grammatiske kommatering nærmest er en naturlov for det danske sprog. Vi mener, at kommaerne deler sproget op i naturlige enheder. 'Hør her,' siger vi, og så læser vi et længere tekststykke højt, idet vi holder en tydelig pause ved hvert eneste komma for rigtigt at demonstrere, hvorledes sproget er opbygget af smukt sammenkædede og sammenflettede enheder.

Imidlertid er jeg efterhånden kommet stærkt i tvivl. Gad vidst, om ikke vi vender tingene på hovedet. Hvis vores dygtige dansklærer dengang havde brugt time efter time på at indprente os, at der skal komma efter hvert syvende ord, mon vi så ikke i dag ville have opfattet det som lige så naturgivet.

De 18 klassekammerater, der ikke blev skolelærere, har i øvrigt klaret sig udmærket her i samfundet, selv om de er elendige til at sætte kommaer. Men hvis vi herser tilstrækkeligt med deres børn, skal et par stykker af dem nok få det lært.

Poul Jørgensen

Gråsten