Sæt gang i legen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

, jabrahamsen@dlf.org

Kræftens Bekæmpelse, Dansk Skoleidræt og Danske Gymnastik- og Idræts­foreninger indbyder nu landets skoleelever til at deltage i to nye konkurrencer, som hedder »Sæt gang i legen«.

I klassekonkurrencen indsender klasser til og med femte deres forslag til en ny leg eller forslag til udvikling af en gammel leg. De to bedste forslag vinder et weekendophold på Gerlev Idrætshøjskole for hele klassen.

I skolekonkurrencen deltager hele skoler ved at beskrive enten nye ideer eller legeinitiativer på skolen, der allerede er ført ud i livet. Det kan være skolegårdsprojekter, hvor leg, boldspil eller bevægelse indgår og inspirerer børn til fysisk aktivitet. De to bedste ideer bliver hver præmieret med 25.000 kroner.

I begge konkurrencer gælder det, at ideer og forslag inden 1. april skal indsendes til Kræftens Bekæmpelse, mærket »Sæt gang i legen«, Strand­boulevarden 49, 2100 København Ø.