Konference om stress

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

, jabrahamsen@dlf.org

Lange arbejdsdage med mange forskellige bolde i luften og en masse interessenter, der hele tiden har behov for, at man er til stede og nærværende i forhold til lige netop deres problem/idé/forslag/ ­tanker. Det er ikke underligt, at en del skoleledere er stressede.

Tirsdag den 9. marts sætter KL fokus på stress blandt skoleledere med konferencen »Hold balancen skoleleder mellem stress og trivsel« på Munkebjerg Hotel i Vejle.

Blandt oplægsholderne vil være stress­coach Henrik Krogh, praktiserende læge Tom König og forfatter Carsten Graff. Derudover vil der være forskellige workshopper.

Der vil også være en paneldebat med deltagere fra Danmarks Skolelederfor­ening, KL og Lederforeningen under DLF, som er repræsenteret ved Poul Krogstrup.

Tilmelding kan ske på www.kl.dk/konference-stress-skoleledere eller via tilmeldingsblanketten i det konferenceprogram, som er sendt ud til alle skoleledere.