Man kan godt skrive religion på skemaet i stedet for kristendomskundskab. Således vælger jeg at fortolke undervisningsministerens besvarelse af et spørgsmål fra Enhedslisten. Det skal skolebestyrelserne selvfølgelig benytte sig af, hvis fagets navn, kristendomskundskab, skræmmer blandt andre muslimske elever og deres forældre væk fra et godt, kulturbærende og integrationsfremmende fag.

Faget hedder kristendomskundskab. Det fremgår af folkeskoleloven. Det ønsker undervisnings-minister Margrethe Vestager ikke ændret. Det ligger ligeledes fast, at formålet med undervisningen i religionsfaget kristendomskundskab ikke er forkyndelse, men 'at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre'. Det hedder endvidere: 'Gennem mødet med forskellige former for livs-spørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for mennesker og natur'.

Kristendommen står centralt i faget, hvilket er naturligt set i forhold til dansk kultur og historie. Men man skal altså også beskæf-tige sig med andre religioner og livsopfattelser. Det gælder vel ikke mindst de, som er repræsenteret i lokalsamfundet, på skolen og i klassen. Faget er efter min opfattelse væsentligt i en interkulturelt orienteret pædagogik.

Faget hedder kristendomskundskab, men på skemaet kan der godt stå religion. I sit svar til Enhedslisten skriver ministeren, at 'folkeskoleloven opstiller intet krav om udfærdigelsen af et skoleskema og indeholder derfor heller ikke regler om et sådant skemas indhold'. Det er her klart, at det er skolebestyrelsen, som fastsætter principper for undervisningens organisering, hvilket indbefatter skemalægningen. Dette indebærer, at det er skolebestyrelsen, som har kompetencen til at fastsætte tekstkravene til et skema.

I forlængelse af dette skriver ministeren ganske vist, at 'de fagbetegnelser, der anvendes i loven og tilhørende bekendtgørelser, er bindende for skolerne'. Men fortsætter således: 'Det vil efter min opfattelse hverken være i overensstemmelse med folke-skolelovens forudsætninger eller den almindelige vejledningspligt, der følger af god forvaltningsskik, hvis skolen over for eleverne og disses forældre for eksempel i et skoleskema beskriver enkelte dele af undervisningen på en måde, der er egnet til at skabe usikkerhed med hensyn til, i hvilket fag der undervises'.

For mig at se er skemabetegnelsen 'religion' en glimrende overskrift for de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som Undervisningsministeriet har beskrevet for faget kristendomskundskab. Den skaber således ingen usikkerhed om faget. Og ministeren konkluderer ikke, at der skal stå kristendomskundskab på skemaet. Det har hun nok heller ikke lovhjemmel til.

Per Bregengaard

uddannelses- og ungdoms-borgmester i København