Jeg vender aldrig tilbage

Torben Barslund-Gade var lærer et halvt år - nu sælger han legetøj og daginstitutionsmøbler

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg kunne godt se, at skulle jeg engagere mig 100 procent i mine tre klasser, så ville det være alt for hårdt for mig selv og min familie. Og godt nok vil det altid være hårdt i starten, fordi man ikke har et eneste brugbart undervisningsforløb med i tasken, når man forlader seminariet - men de ældre lærere på lærerværelset sagde, at de syntes, det blev hårdere og hårdere at være lærer. Jeg følte aldrig, at jeg havde fri. Selv når jeg var rigtig godt forberedt til de næste tre dages undervisning, så vidste jeg altid, at i næste uge skulle jeg i gang med et nyt projekt med noget, jeg aldrig havde prøvet før'.

Torben Barslund-Gade nåede at være lærer i et halvt år. Så så han en annonce i Jyllands-Posten, hvor firmaet Max Horsens A/S søgte en sælger af legetøj, møbler og udstyr til daginstitutioner. Han vender aldrig tilbage til folkeskolen.

'Der er ikke nogen, der kommer og klapper én på skulderen, fordi man har lavet et hamrende godt undervisningsprojekt. Der mangler helt klart en differentiering i lønnen, så man kan se, at man får noget ud af sin indsats', siger Torben Barslund-Gade. Da han valgte læreruddannelsen, var han langtfra afklaret om, hvad han ville beskæftige sig med fremover.

'Jeg forestillede mig nok, at jeg skulle være lærer en fem-seks-syv år og så et eller andet i det private erhvervsliv. Det tiltalte mig, at uddannelsen var så bred, at man ikke var låst fast på forhånd. For eksempel er næsten samtlige superligatrænere uddannet lærere!'

Torben Barslund-Gade understreger, at Vester Hassing Skole i Hals Kommune, hvor han blev ansat efter seminariet, var en meget progressiv og dynamisk skole, en god arbejdsplads, og at han oven i købet havde tre klasser med mønsterelever og en flot forældreopbakning.

'For mig var det bare for hårdt, i hvert fald mens jeg har et lille barn. Det kommer jo an på personen. Mens jeg var i praktik, så jeg lærere, der levede op til de værste fordomme og efterlod tasken på lærerværelset, når de tog hjem. Men hvis man vil noget med sit fag, så har man aldrig fri'.

Lige nu nyder han, at han kan lægge sin arbejdstid til rette, så han kan aflevere sin toårige søn i dagpleje om morgenen, og når han kommer hjem sidst på eftermiddagen, så har han fri. Han kan godt lide, at han i samarbejde med daginstitutionsledere og arkitekter skal komme med indretningsforslag til nye daginstitutioner og ombygninger. Han kan lide at sælge, og han er glad for sin arbejdsplads.

'At være sælger er dejlig konkret - men det vil da nok ikke opfylde mine ambitioner i mange år. Så ved jeg ikke, hvad jeg vil - men jeg skal ikke tilbage i folkeskolen!'kara